Tilmelding til:
Julehygge i Erindringsværkstedet
Tilmelding til:
God sommer!
Tema for dagen er: “Hobby” Har du eller har du haft en hobby, noget man interesserer sig for i fritiden.
Noget skabende, samlinger, underholdning? – fortæl om 1 hobby.
Tag gerne et eksempel med, fra din hobby.
Alle er velkommen, der er gratis kaffe og kage.
Tilmelding til: Asta Flyvholm Kjær – Tlf. 74 43 33 43 / mobil 29 60 77 52 eller på mail: astafk@mail.dk
På landsplan hersker der fortsat stor optimisme med hensyn til at få løst nogen af de store udfordringer, arkiverne de seneste år har kæmpet med.
Den lydhørhed over for lokalarkivernes virke, som blev omtalt sidste år er fortsat. Det har foreløbig givet det helt kontante resultat, at kulturministeriet imødekom den ansøgning om ekstraordinær støtte på et par millioner.
De midler skal her i dette år bruges
Jørgen Thomsen er efter rigtig mange år stoppet som formand for SLA og afløst af Henning Sørensen fra Dragør.
Men der ventes fortsat på den revision af arkivloven, som skriver lokalarkiverne ind i det danske arkivsystem.
LASS (Lokalhistoriske arkiver og samlinger i Sønderjylland) udsender hver måned et nyhedsbrev bl. a. med oplysninger om foredrag og andre historiske events i Sønderjylland.
De seneste par år har LASS afholdt kurser, hvor det samme kursus tilbydes 4 -5 steder rundt i regionen.
I 2023 var det Bent Vedsted Rønne, der fortalte om Haderslev Byarkivs aktivitet. Det er det arkiv, der varetager den kommunale arkiveringspligt for alle sønderjyske kommuner. Der blev fortalt, hvordan vi som lokalarkiver kan bruge de kommunale kilder.
Også SKLA (Sønderborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivsamarbejde) har fået ny formand, idet Marianne Nehm, Augustenborg har afløst Jens Ove Hansen fra Nordborg.
Mange nye ansigter i repræsentantskabet har stillet sig noget undrende over for den noget omstændelige indberetning, de enkelte arkiver skal følge for at få del i det kommunale tilskud. “Den gamle garde” ved af bitter erfaring, at præcise regler er nødvendige for at udlodde tilskudsmidlerne retfærdigt. Der er dog nedsat en arbejdsgruppe, som skal søge at lempe en smule på bureaukratiet.
SKLA har søgt Velux-fonden om hjælp til at indkøbe en dias- og negativscanner. Der er bevilliget 83600 kr og en scanner er købt. Den skal kunne bruges af alle arkiver, enten når den står i Sønderborg, Gråsten eller Nordborg. De tre arkiver har plads og uddannet personale til vejledning i brug.
I vor egen andegård har der hersket travlhed gennem det forløbne år. Der har været mange henvendelser, der enten ender på Kirstens slægtsforskerdisk eller må besvares af vores historikere Christian eller Helga. Desuden har vi modtaget en del større afleveringer, som Jens og Uve stadig er i gang med at journalisere og registrere.
Hver uge modtager vi digitale eller fysiske gæster, der anmoder om at se eller at få kopieret dele af poster fundet på arkiv.dk.
Så scanner vi på livet løs. Finn har stadig mange billeder, der skal digitaliseres ind i vores samling, og Ulla, Poul og Kenneth når snart op på at få indscannet 2000 af Randi’s mange udklip. En enestående samling, som nu dækker 40 år tilbage. De har desuden fundet tid til at digitalisere yderligere 4 Broagerland-bøger, så det nu er muligt at finde bind 1 til 19 på vores hjemmeside.
En del tid er brugt på at omplacere dele af arkivaliesamlingen. Det oprindelige lokale var efterhånden blevet for lille, så med venlig hjælp fra Broagerhus, råder vi nu også over et lille tilstødende lokale til permanent, sikker opbevaring af vore materialer. Det kræver dog, at vore hushåndværkere Christian og Kaj får udført nogen af de indretningsmæssige ønsker Hannelore har.
Herudover er vi blevet bedt om at hjælpe med baggrundsviden til
Broagerhus har været vært for både en husflidsudstilling og et julemarked. Begge arrangementer har arkivet medvirket i med salg af bøger, små udstillinger, interviews og skærmvisninger af forskellige temaer.
Så fik også vores indblanding i sagen om snublesten en lidt overraskende afslutning. Det lykkedes nemlig ikke at få samlet en fælles arbejdsgruppe om snublestenene fra grænsearkiverne. Det havde vi stillet som en betingelse for at fortsætte med projektet, da vi mente, at alle så fik den samme opmærksomhed. Vi meddelte derfor Ib Jessen (søn af Thomas Emil Jessen), at vi ikke ville gå videre med sagen. Få dage efter fik vi så besked om, at familien til Thomas Emil Jessen gennem organisationen “Snublesten Fyn” havde fået hjælp, og at der nedlægges en sten ved Nederballe 13 i Skelde her i sommer.
I lokalet på stueetagen har der i 2023 været to udstillinger, dels den fra slutningen 2022 om temaer fra Broagerland XXII, og dels årets store udstilling om I P Nielsen.
Det gav både røde ører og hektisk travlhed, da vi på arkivet erfarede, at Bent Olesen og Frode Sørensen havde tænkt at rejse en buste af I P i anledning af hans 150 årsdag. Røde ører fordi vi ikke selv var opmærksom på mærkedagen og travlhed, fordi vi straks besluttede, at vi da så måtte lave en udstilling om ham og hans virke. Det lykkedes os, og udstillingen blev hen over sommeren så flittigt besøgt, at vi først tog den ned, da der skulle gøres klar til julemarked.
Vi var naturligvis meget stolte over at få kongeligt besøg af HKH Prinsesse Benedikte, som besøgte os efter afsløringen af busten i parken. Hun blev vist rundt i vores lokaler af Hannelore og Kaj, som var hovedmændene bag udstillingen. Og så var det oven i købet arkivmedarbejder Finn Wogensens billeder fra hele dagen, der fik plads på kongehusets hjemmeside.
Pt. kan man se vores egne genstande udstillet, men vi arbejder på at lave en udstilling om Brunsnæs, da foreningens byvandring i år går hertil. Så vil vi sidst på året tilbyde at lave udstilling om nogle af de temaer, der kommer med i Broagerland XXIII, som udgives i november.
Sluttelig må vi erkende, at vi ikke helt kører godt nok med digital formidling. Både hjemmesiden og vores Facebook side kunne sagtens tåle hyppigere opdateringer.
Hjemmesiden forsyner Caja særdeles kompetent med alt det, vi giver hende. Vi giver hende bare ikke nok.
En stor tak til arkivets medarbejdere for de over 4000 arbejdstimer, der er brugt i 2023.
Tak til denne forening for støtte ved arrangementer mv. og for samarbejde i bestyrelsen. Tak til Poul og Valdemar for jeres jævnlige kig ind.
Tak til Broagerhus for godt og hjælpsomt værtskab.
Statistik |
2019 |
2020 |
2021 |
Åbningstid – årligt timetal |
250 |
110 |
70 |
Samling udtrykt i hyldemeter |
37 |
40 |
41 |
Antal billeder |
4727 |
5435 |
5692 |
Fysiske gæster i åbningstid |
363 |
338 |
288 |
Gæster til særlige arrangementer |
420 |
365 |
145 |
Besøg på hjemmesiden |
5671 |
1853 |
6029 |
Antal sider vist i arkiv.dk |
42745 |
44989 |
136935 |
Skriftlige henvendelser |
141 |
270 |
258 |
Telefoniske henvendelser |
91 |
95 |
89 |
Frivillige arbejdstimer |
5260 |
4060 |
2489 |
Statistik |
2022 |
2023 |
2024 |
Åbningstid – årligt timetal |
200 |
200 |
|
Samling udtrykt i hyldemeter |
50 |
52 |
|
Antal billeder |
6470 |
6835 |
|
Fysiske gæster i åbningstid |
276 |
286 |
|
Gæster til særlige arrangementer |
290 |
545 |
|
Besøg på hjemmesiden |
|||
Antal sider vist i arkiv.dk |
193039 |
199654 |
|
Skriftlige henvendelser |
132 |
199 |
|
Telefoniske henvendelser |
143 |
143 |
|
Frivillige arbejdstimer |
4171 |
4070 |
Ordinær generalforsamling
Tirsdag den 12. marts kl. 19.00 på Broagerhus.
Dagsorden iflg. foreningens vedtægter. Dagsordenen på www.broagerlandsarkiv.dk
Efter generalforsamlingen vil Mogens Rostgaard Nissen, fortælle om arbejdet som leder af forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Foreningen er vært ved kaffe og kage.
Til bestyrelsen – Hans V. Moldt (kan genvælges)
Johnny Semak (kan genvælges)
Peter Jacobsen (kan genvælges)
Som suppleant – Peter Juhler (kan genvælges)
Til bilagskontrollant – Andreas Andresen (Kan genv.)
Tirsdag den 12. marts kl. 19.00 på. Broagerhus. Ordinær generalforsamling
Dagsorden iflg. Foreningens vedtægter. Dagsorden på www.broagerlandsarkiv.dk
Efter generalforsamlingen vil Mogens Rostgaard Nissen, Broager, fortælle om arbejdet som leder af forskningsafdelingen og arkivet ved Dansk Central bibliotek for Sydslesvig.
Foreningen er vært ved kaffe og kage.
Onsdag den 15. maj kl. 19.00. Byvandring Brunsnæs.
Vi mødes på ”Færgepladsen”. Christian Frederiksen vil fortælle om byens historie.
Vi går små 2 km. Efterfølgende er der foredrag, lysbilleder og kaffe på Iller Slot.
Pris 75 kr.
Onsdag den 12. juni heldagstur til Jelling og Skamlingsbanken.
Turen i år går til Kongernes Jelling og Skamlingsbanken.
Afgang med bus fra Broagerhus kl. 09.00, til Kongernes Jelling. Hvor vi efter foredrag og introduktion har en time på egen hånd, inden middagsmaden.
Over middag går turen til Skamlingsbanken, hvor der efter introduktionen vil være tid til bl.a. at se den nye udstilling samt nyde eftermiddagskaffen i restauranten, inden turen går hjemover.
Tilbage ved Broagerhus ca. kl. 17.15.
Pris 500 kr. for medlemmer, 650 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding senest 1. juni til: valdemarmoldt@gmail.com eller 21 24 53 42.
Onsdag den 4. september kl. 19.00. Besøg på Knivsbjerg.
Mødes ved Knivsbjerg kl. 19.00 (Pris 60 kr.) eller ved Broagerhus som fælles kørsel kl. 18.15 (Pris 100 kr.)
Guidet rundvisning på Knivsbjerg. Kaffe efter rundvisningen.
Tilmelding senest 25. august til: valdemarmoldt@gmail.com eller 21 24 53 42
Lørdag den 26. oktober kl. 14.00. ”Hwo bløv de enle aw”
Søstrene Tina og Vivi Nør Jacobsen, døtre af Karin og Preben Nør Jacobsen, vil fortælle om deres opvækst på Drosselvænget i Broager, og om hvordan livet har formet sig siden dengang 1990’erne. Tina bor i Roskilde og er landsformand for Ergoterapeutforeningen, mens Vivi bor i Albertslund. Hun er kommunalpolitikker og chefrådgiver hos HK. Kaffe og kage. Pris 50 kr.
Fredag den 29. november kl. 14.00: Bogudgivelse af Broagerland XXIII