Årsberetning 2025

Udstilling

Der blev i 2025 brugt mange resurser på markeringen af 85- og 80 året for henholdsvis besættelse og befrielsen fra den tyske værnemagt.

Mange af medarbejderne deltog i den store højtidelighed, som afholdtes den 4.maj i Frøslevlejren.

Hjemme i arkivet åbnedes samme dag udstillingen ”Broagerland besat”. I selve ferniseringen deltog ca. 40 gæster. Senere blev den godt besøgt af bl.a. grupper og turister. Den var åben året ud.

Inden udstillingen, blev der på bl.a. Facebook, efterlyst effekter, som kunne indgå, hvilket gav en del, bl.a. en hel kasse tobaksblade, dyrket i Skelde under besættelsen. Hovedansvarlige for udstillingen var Elin Petersen og Hannelore Zahn.

Sideløbende udarbejdede Christian Frederiksen en PowerPoint om samme emne. Den dannede den visuelle baggrund for det foredrag, som Christian holdt den 11. juni.

PowerPoint serien vil snarest blive tilgængelig på arkivets hjemmeside (broagerlandsarkiv.dk).

Der skal lyde en stor tak til de, der besøgte udstilling og foredrag, til de, der afleverede genstande og ikke mindst til Elin, Christian og Hannelore.

Arkivets PowerPoints

Arkivet har efterhånden lavet en del PowerPoints, som bør kunne ses af en bredere kreds. Lige nu bruges de til det formål, de er udarbejdet til, men de gemmes. Det er derfor meningen, at de, når teknikken er på plads, skal kunne udvælges og ses af publikum, gerne både på den store skærm i udstillingen og på arkivets hjemmeside, som der lige nu arbejdes ihærdigt på at gøre mere aktuel og brugervenlig.

Julemarked

Stort set alle arkivets medarbejdere oplevede hektiske dage i midten af november, da Broagerhus for tredje gang afholdt julemarked.

Hele markedet var velbesøgt (godt 1800 gæster) og mange af dem fandt vej til arkivets ”julehule”. Her kunne man gense billederne fra ”Broagerland Besat” –  foredraget. Desuden blev der non stop vist billeder fra de gamle skoler rundt om på Broagerland.

Der var også fremlagt en del ældre arkivalier, som folk selv fik lov til at bladre i, men det tilbud, var der ikke mange, der benyttede sig af.

Der var langt større søgning til selve hulen, hvor Asta i lighed med tidligere viste gamle lege for børn og voksne. Her kunne publikum også nyde forskellige julegodter (og drinks).

Vældig god respons, så arkivet er med igen, når der kaldes til Julemarked 2026

 Ejendomshistorier

Peter Wollesen, født og opvokset i Broager, flyttede i 1996 ind på ejendommen Maglebjerg i Leestrup Sogn. Han begyndte at forske i stedet historie og stillede så oplysningerne om ejendommen skematisk op. Senere gentog han dette med naboejendomme, for til sidst at have beskrevet først hele sognet, og senere et par nabosognes huse.

Så fik han ideen til at gøre det samme med de ejendomme, som Korse har med i sine Broagerland bøger. Efter det kom turen til mange andre adresser på Broagerland.

Han sender så optegnelserne til arkivet, som herefter lægger dem ind Arkibas, så de bliver synlige i arkiv.dk. Kun de ejendomme, som Korse har med i sine bøger, er udførligt beskrevet, men nu er der oprettet et skema, der gør det let at lægge nye oplysninger ind, forhåbentlig med hjælp fra brugere af arkiv.dk. På den måde får lokalarkivet efterhånden gode beskrivelser af en lang række adresser på Broagerland.

Når nye indbyggere flytter hertil, efterspørger de ofte deres besiddelsers historie.

Stor tak til Peter for det omfangsrige materiale, han har lavet.

Store arkivalier

I løbet af året har arkivet modtaget en del større afleveringer både fra private, foreninger og virksomheder.

Arkivalierne fra Broager Fjernvarmeselskab, Broager Vandværk og Ringriderforeningen fylder godt på hylderne.

Deres endelige registrering finder løbede sted, men det tager tid.

Der arbejdes pt. på at få skrevet historien om Broager Fjernvarmeselskab, som jo nu er fusioneret med Sønderborg Varme.

Tekniske udfordringer og nyanskaffelser

I løbet af 2025 udløb mulighederne for at få opgraderet Windows 10. Så var der jo nødvendigt at installere Windows 11 på arkivets Pc’er. Det viste sig desværre, at nogen af dem var for gamle til det, så det har været nødvendigt at indkøbe en del nye – også fordi enkelte bærbare maskiner, var blevet så langsomme, at de ikke længere kunne bruges.

Oven i alle de nye installeringer opstod der problemer, der skyldtes, at de moderne sikkerhedsforanstaltninger ofte kræver en såkaldt totrinsverificering. Den kan være vanskelig at styre i et netværksmiljø, hvor mange data ligger i skyen.

Også mobiltelefonen måtte udskiftes, i første omgang med medarbejderes aflagte, men de var alle for gamle til at håndtere nymodens ting som f. eks mobilepay.

Efter åbningen af udstillingen ”Broagerland Besat” modtog arkivet en del henvendelser fra besøgende, der beklagede, at tekster og billeder i visse dele af udstillingslokalet var svære at se. Derfor har arkivet investeret i et antal nye spots.

Skolebesøg

Arkivet har haft besøg af klasser fra Broager Skole, som gerne ville høre om skolens historie og om andre gamle skoler på Broagerland.

De fik forevist billeder af samtlige skoler i Broager by og i de 6 øvrige sognekommuner, der havde eget skolevæsen. (Børn fra Mølmark og Smøl blev undervist i Broager).

En skoleklasse fra Skals i Viborg Kommune besøgte Gendarmstiens Lejrskole. De havde dog ikke råd til en bus til besøg i Broager, hvorfor 3 medarbejdere begav sig ud til Stensigmose.

Her blev der fortalt løst og fast om Broagerlands historie, landskab, befolkning og erhvervsliv i et par timer.

DAO – dette arkivs omdelere.

Arkivet tjener hvert år en skilling ved at omdele årsskriftet fra Historisk Samfund for Als og Sundeved. I år var det en særlig glæde, årsskriftet handlede om Nis Nielsen fra Egernsund.

En stor del af kildematerialet til bogen har foreningen lånt i Broagerlands Lokalarkiv.

Som tak herfor blev arkivet belønnet med 10 af bøgerne, der dels er gemt til vanskelige tider og dels uddelt til værdigt trængende.

Dagligdagen på arkivet

Broagerlands Lokalarkiv har fortsat åbnet hver tirsdag. Officielt fra kl. 15 til 17, men som regel kan man træffe medarbejdere fra ved middagstid.

Den nedgang i antallet af besøgende, der har vist sig de seneste år, er som forventet fortsat. Forventet, fordi flere og flere af arkivets brugere nu finder de efterspurgte oplysninger og billeder arkiv.dk, en platform i rivende udvikling.

En anden platform, der udvikler sig hurtigt er ”Danskernes Historie Online”. Den beriges hvert år med scanninger af lokalhistoriske tidsskrifter mv.

Arkivet forventer i nærmeste fremtid at få forøget anvendelse og gavn af programmet Transkribus til få gamle håndskrevne kilder gjort læsbare.  SLA har indgået en aftale med programmets udviklere, således at der bliver lettere adgang til den database, der er en forudsætning for brug af programmet.

Også mange af spørgsmålene ang. slægtsforskning, finder folk efterhånden selv svar på nettet. Men vores slægtsforsker, Kirsten, har fortsat nok at lave.

Hun har desuden overtaget mange af Helga Ihles opgaver med køkkenregnskab, salg af bøger og andet, modtagelse af kontingent til foreningen, ugentlig statistik og kundebetjening.

Medarbejderne

Der er fortsat 14 medarbejdere tilknyttet arkivet. Heraf møder de fleste ind hver tirsdag

Coronaen lærte også arkivverdenen at betjene sig af online kurser. I det forgangne år har de frivillige på Broagerlands Lokalarkiv deltaget i over en halv snes af disse. Så det med at deltage i kurser i Vejle eller Sønderborg er begrænset tilsvarende.

Helga Ihle deltager slet ikke i arbejdet på arkivet længere. Det er et smerteligt tab af en kolossal stor paratviden om Broagerland. Helgas viden rakte flere generationer tilbage.

Arkivet har her efter nytår haft den glæde, at kunne byde velkommen til en ny medarbejder, Jonna Clausen, født og opvokset her i Broager, men nu bosiddende i Sønderborg.

Her pr. 12. marts overtager Elin Petersen arbejdet som arkivleder efter Orla Kristensen.

 Tak..

..til arkivets frivillige medarbejdere, der har brugt tilsammen godt 3300 timer på arkivarbejde i 2025.

..til arkivets venner, som ofte har givet en hjælpende hånd, når behovet var der

..til Asta Flyvholm for den store rolle som ”julemutter”

..til sognepræst Anne-Mette Damkjær Larsen for fremsendelse af konfirmationsbilleder

..til Lokalhistorisk Forening for Broagerland for støtte og godt samarbejde i det forløbne år, ikke mindst Valdemar Moldt og Poul Brock Larsen.

..til Broagerhus for godt værtskab, hjælp, samarbejde og ”lån” af Vagn Peter

Beretningen….

… indeholder ikke som tidligere nogen beskrivelse af udviklingen på landsplan. Interesserede vil kunne følge med her:

 skla.dk  (Sønderborg Kommunes Lokalarkiver)

 https://danskearkiver.dk/wp-content/uploads/2025/10/Strategi-og-arbejdsplan-2025-2026.pdf  

https://danskearkiver.dk/arrangementer-og-publikationer/aarsberetninger/

Arbejdsplan og årsberetning fra Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Marts 2026

Orla Kristensen

Byparken

Byparken 

Parken er oprindelig i 1700 tallet udlagt som køkkenhave til den overfor liggende præstegård; Storegade 1. 

Parken havde da tre fiskedamme, der skulle forsyne præstens husholdning med karper og ørreder.  

Dammene var forbundet med vandløb og broer. 

I midten af 1800 tallet omlagde den daværende præst Jørgen Stephensen køkkenhaven til en engelsk inspireret park, der senere blev udlejet til Broager Kommune. 

I 1940’erne blev Storegade i Broager kloakeret, og overskudsjorden herfra anvendtes til at opfylde de to nordlligste damme i parken. 

I 1980’erne blev parken renoveret med nyplantninger, omlægning af stier og oprensning af den tilbageværende parkdam, så parken fik sit nuværende udtryk. 

Pavillionen blev bygget i 1988. I de år var der hvert år om sommeren månedlige parkunderholdninger. 

Nu er det stadig kirken, der ejer parken, men den vedligeholdes af Sønderborg Kommune. Gå nu til busten af I P Nielsen. 

Deutsche Übersetzung

Der Park wurde ursprünglich im 17. Jahrhundert als Küchengarten für das gegenüberliegende Pfarrhaus, Storegade 1, angelegt. Der Park hatte damals drei Fischteiche, die den Haushalt des Priesters mit Karpfen und Forellen versorgen sollten. Die Teiche waren durch Wasserläufe und Brücken miteinander verbunden. In der Mitte des 19. Jahrhunderts legte der damalige Priester Jørgen Stephensen den Küchengarten zu einem englisch inspirierten Park um, der später an die Gemeinde Broager vermietet wurde. 

In den 1940er Jahren wurde die Storegade in Broager kanalisiert, und der überschüssige Boden wurde verwendet, um die beiden nördlichsten Teiche im Park aufzufüllen. In den 1980er Jahren wurde der Park mit Neupflanzungen, Umgestaltung der Wege und Reinigung des verbleibenden Parkteichs renoviert, so dass der Park sein heutiges Aussehen erhielt. Der Pavillon wurde 1988 erbaut. In diesen Jahren gab es jeden Sommer monatliche Parkunterhaltungen. Jetzt ist es immer noch die Kirche, die den Park besitzt, aber er wird von der Gemeinde Sønderborg gepflegt. Gehen Sie jetzt zur Büste von I P Nielsen. 

English translation

The park was originally laid out in the 17th century as a kitchen garden for the parsonage opposite, Storegade 1. The park then had three fish ponds that were to supply the priest’s household with carp and trout. The ponds were connected by streams and bridges. In the middle of the 19th century, the then priest Jørgen Stephensen converted the kitchen garden into an English-inspired park, which was later leased to Broager Municipality. 

In the 1940s, Storegade in Broager was sewered, and the surplus soil from this was used to fill the two northernmost ponds in the park. In the 1980s, the park was renovated with new plantings, rearrangement of paths, and cleaning of the remaining park pond, so the park got its current expression. The pavilion was built in 1988. In those years, there were monthly park entertainments every summer. Now it is still the church that owns the park, but it is maintained by Sønderborg Municipality. Now go to the bust of I P Nielsen. 

Møde på erindringsværkstedet

Næste Erindringsværksted er:
 
Torsdag den 24. april kl. 15.00 – 17.00
Tema for dagen er:
“Sølvtøj og bestik” – er det arv eller samle på.
 
Der er kaffe og kage.
 
Tlmelding til 
Asta Flyvolm Kjær
Tlf. 74 43 33 43 / mobil 29 60 77 52
 
På forhånd tak og god weekend – husk nu er det “sommertid”.
 
hilsen fra Asta
 
Gratis event: Arkiver på begge sider af grænsen – Relevans, udfordringer og samarbejde

Projektet “Arkiver på begge sider af grænsen” kommer på besøg i Broager.

Arrangementet finder sted torsdag d. 16. januar 2025 kl. 19.00 hos Broagerhus, Allégade 4, 6310 Broager.

Asta Flyvholm Kjær vil til foredraget fortælle om projektet erindringsværkstedet.
Grundet et begrænset antal pladser kræves tilmelding til arrangementet.
_________________________

Erindringsværkstedet er et koncept, hvor en gruppe mennesker mødes og udveksler erindringer og minder.

Til møderne har man forskellige emner, som en tovholder forbereder et oplæg om. Herefter kan alle deltagere byde ind med egne erindringer.

I løbet af foredraget til Asta Flyvholm Kjær komme med eksempler på nogle af disse emner og fortællinger. Der vil være en udstilling, med effekter og billeder, der relaterer til historierne. I pausen serveres kaffe, kage og sodavand.

Der vil være tolk til arrangementet og det er gratis at deltage.
Tilmelding kan ske til e-mail: sivq@haderslev.dk

Projektet er støttet med midler fra Interreg Deutschland-Danmark – Den Europæiske Union.