Årskalender

Følg med i hvad der sker på lokalarkivet igennem hele 2023. Meld dig til de spændende events i god tid!

Onsdag den 8. marts kl. 19.30 på Broagerhus. Ordinær generalforsamling.

 Dagsorden iflg. foreningens vedtægter, men den kan ses her på siden. Efter generalforsamlingen vil Bente Løwe Christiansen fortælle om sit forfatterskab m.m.

Foreningen er vært ved kaffe og kage.

 

Tirsdag den 9. maj kl. 19.00. Byvandring Sct. Pauli og Mølmark.

 Vi mødes ved Broagerhus og går derud. Forskellige guider vil fortælle om Sct. Pauli og Mølmark  før og nu.

Kaffen indtages på Broagerhus. Pris 50 kr.

 

Tirsdag den 13. juni. Heldagstur til det nye museum Flugt ved Varde.

Turen i år går til Flugt (Danmarks internationale museum for flygtninges historier)

Afgang i bus fra Broagerhus kl. 08.00 – Vi får et rundstykke og kaffe/the i bussen.

Efter besøget i Flugt museet kører vi til Fåborg kro i Årre, hvor vi får middagsmad og kaffe. Menuen er kalvesteg stegt som vildt; til dessert æbletærte m. flødeskum. Kaffe og the.

Pris: Medlemmer 500 kr. ikke medlemmer 625 kr.

Tilmelding senest 1./6. til Valdemarmoldt@gmail.com mobil 21245342.

 

Onsdag den 13. september kl. 14.00 Besøg på Bevaringscenter Sønderjylland.

 Tilmelding senest 1.9. til Valdemarmoldt@gmail.com eller mobil 21245342 med navn, adresse og telefonnr. til brug ved indgang til Bevaringscenteret i Rødekro.

Der er begrænset deltagerantal, så derfor benytter vi os af ”først til mølle” princippet.
Den guidede omvisning varer ca. 1½ time og foregår gående/stående.
Der skal medbringes gyldigt billede-ID for at komme ind.

Mødes ved Broagerhus kl. 14.00. Vi kører i privatbiler .  Der arrangeres samkørsel, som aftales efter tilmeldingen.

Pris medlemmer 50kr –  Ikke medlemmer 125 kr.

 

Lørdag den 28. oktober kl. 14.00 ”Hwo bløv de enle aw”

 Sten Sørensen, søn af Finn og Birte Sørensen, vil fortælle om sin barndom/opvækst på Østermarken i Broager og sit arbejdsliv, der de sidste mange år har været i Forsvaret med bl.a. udsendelse til urolige steder ude omkring i verden. Sten har i mange år haft bopæl i Nordjylland.

Kaffe og kage. Pris 50 kr.