Om Arkivet

Historie
Lokalarkivets historie er under udarbejdelse, men vi kan kort fortælle, at det blev selvstændigt omkring 1980, hvor Lory Carstensen var arkivleder. Svend Hollensen var dengang formand for Lokalhistorisk Forening for Broagerland. De første arkivalier der blev modtaget var fra Broager Mejeri, som blev vendt og drejet utallige gange. Gennem tiderne har medarbejderne været på en række omfattende kurser i at arkivere og i at bygge et arkiv op. Nærmere følger

Dækningsområde
Lokalarkivet dækker det område, der geografisk hedder Broagerland. Det er sammenfaldende med den tidligere kommune, Broager Kommune, som omfatter byerne Broager og Egernsund, samt landsbyerne Skodsbøl, Smøl, Rendbjerg, Dynt, Skelde Gammelgab, Iller, Busholm og Brunsnæs.

______________________________________________________

Hvad har arkivet?
Nedenstående finder du en kortfattet oversigt over de arkivalier der findes på Lokalarkivet. Vi er ret stolte over, at alt håndskrevet er blevet skrevet rent på maskine. Alt tysk og plattysk er oversat og ligeledes renskrevet. Vi har ca. 30.000 stk. papir, der rummer oversættelser af det håndskrevne. På den måde er vore arkivalier meget let tilgængelige for brugerne.

Kirkebøger
Kirkebøger kan ses på hjemmesiden: www.arkivalieronline.dk

Folketællinger
nej

Slægtsbøger
Arkivet har mange fortræffelige erindringsskrivelser, men har kun få direkte slægtsbøger, bl.a. om familien Hansen, Midstskov. Der findes også en del spændende livshistorier, hvor vi kan nævne C.H.Clausen, der har betydet meget for egnes udvikling.

Avisudklip
Omfattende udklipssamling, der er komplet fra 1983. Endvidere har vi den samlede udgivelse af Broager Avis fra 1934 til den blev nedlagt i 1967.

Foreningsarkiver
Protokoller og regnskabsbøger for mange forskellige foreninger forefindes. Der er mange interessante og vi kan nævne fra brandværnene i Broager, Egernsund, Skodsbøl og Skelde. Borgerforeningen, Egernsund gensidige Skibsforsikring, BUI og mange andre.

Billeder, fotosamlinger 
Arkivet råder over 5000 fotos, så hvis du har købt hus på Broagerland, kan et besøg på lokalarkivet, muligvis give dig nye oplysninger om huset og om dets tidligere beboere. I samlingen er der mange postkort fra området.

Dias, film, lyd
Vi har ikke meget i lyd og film, og vi har endnu ikke fået styr på vores samling af dias. det skulle gerne blive ordnet i de næste par år. F.eks. vil vi kunne scanne dias på samme måde som papirbilleder og motivet vil så kunne printes ud til brugerne. Udsnit af billeder vil ligeledes kunne printes ud.

Andet
Kortmateriale, en del omkring teglværker

Har arkivet indlånsret til statens arkiver
Nej