Ugens Broager Profil

Ugens Broager Profil præsenterer hver uge nye og spændende mennesker fra bogen “Broager profiler (1922-1997)”, af Vibeke Fonnesberg, hvori man kan finde portrætter og profiler af borgere fra kommunen, der har haft en særlig betydning for egnens historie.

______________________________________________________

Radioforhandler Lars Hansen
Formand for Handels- og Håndværkerforeningen, Erhvervs- og Turistrådet
Født 15. 4. 1954 i Broager

Lars Hansen gik i Broager skole og gik ud efter 3. realklasse. Derefter kom han i lære som radiomekaniker.
I 1975 blev han udlært.

Indtil august 1976 arbejdede han som radiomekaniker i Augustenborg. Derefter aftjente han sin værnepligt.
I maj 1977 startede han sit eget firma Broager Radio med forretning og værksted.

I 1983 blev Lars Hansen indvalgt i handelstandsforeningen, hvor bestyrelsen konstituerede sig med ham som formand.

1987 blev han formand for det nyoprettede Broager Erhvervs og Turistråd.
1994 stoppede han som formand for handelsstandsforeningen, men fortsatte i Erhvers- og Turistrådet indtil 1997, hvorefter det blev nedlagt.

Den1.januar 1998 overdrog han Broager Radio, forretning og værksted til sin medarbejder Leif Hansen, der kom i lære hos ham i 1982. Lars Hansen ser tilbage på en spændende periode, hvor der var muligheder for at få afprøvet ideer, som man tit måtte kæmpe for at få gennemført, fordi det var nødvendigt at tage initiativ for at holde erhvervs- og forretningslivet i gang i det lille lokalsamfund.

Et af de nye tiltag var f.eks. ensartet profilering, d.v.s. opsætning af smedejernsskiltene på forretningsfacaderne. Pavillonen i parken blev sat op, og der blev foretaget udsmykning rundt omkring i byen. Der blev holdt markedsdage med Verdens største heks.

Samtidig var der også følelser af afmagt omkring udviklingen, som betød, at man efterhånden valgte det frivillige fællesskab fra, bl.a. fordi udfordringerne i hverdagens opgaver blev mere tidskrævende.

I januar 1995 arrangerede Broager Erhvervs- og Turistråd en utraditionel rejse til Letland. Baggrunden var en henvendelse fra Ribekunstneren Ole Videbæk, der havde fået en opgave i Letlands hovedstad Riga. Opgaven bestod i at opstille en teglskulptur, der skulle symbolisere Letlands genvundne frihed. Landet var netop blevet selvstændigt, frigjort fra de snærende bånd til den store nabo, Sovjetunionen.

Ole skulle bruge 8000 teglsten til sin opgave, som De Forenede Teglværker i Egernsund beredvilligt stillede til rådighed. Problemet var blot transporten til Letland. Ved hjælp af lokale sponsorer lykkedes det imidlertid at fremskaffe midler til transporten samt ved samme lejlighed at lave fremstød for det lokale erhvervsliv.

Samtidig blev der iværksat en omfattende indsamling af genbrugstøj, der kunne medtages på transporten og afleveres til Røde Kors i Letland. Udstyret med en lejet campingbus drog en delegation bestående af formanden for Erhvervs- og Turistrådet, Lars Hansen, forvaltningschef Knud H.Jensen, kunstneren Ole Videbæk og borgmester Jørn Lehmann Petersen en sen aften i januar måned afsted med retning mod Riga. Ca. tre dage senere efter en tur over Berlin, Warszawa, Minsk, Vilnius ankom de en tidlig morgen i Riga.

For at danne sig et nogenlunde overblik over forholdene i “det nye land” kontaktede de den danske ambassade i Riga. Ambassaden havde imidlertid indrettet sig på et hotel midt i byen. Dagen efter vendte de atter tilbage til ambassaden.

Af praktiske grunde lod de bilen stå der hele dagen. Om aftenen opdagede de, at der i parken overfor hotellet var mindehøjtidelighed i anledning af étårsdagen for opstanden mod Sovjetmagten. Lars Hansen ville gå tilbage til bilen for at hente et videokamera – de andre satte kursen mod parken. Tilfældigt ser Jørn Lehmann sig tilbage og opdager, at en uniformeret person fører Lars Hansen ind i en bygning, der viste sig at være en politistation.

Da de andre kom hen for at høre, hvorfor Lars Hansen var blevet arresteret, kunne ingen give svaret på grund af sprogproblemer. Ved hjælp af tolken fandt de ud af, at det var noget med bilen, men ikke præcist hvad. Efter en lang positiv snak om angrebet på politistationen for nøjagtig et år siden, mente man at stemningen var for, at man nu kunne gå. Det kunne man også – blot ikke Lars Hansen.

Han blev efterhånden mere og mere trykket af situationen, og bedre blev det ikke, da der dukkede en ny uniformeret person op, som førte ham med ud til en ventende bil. Nu troede de, at man ville køre bort med Lars, men han blev på bilens bagsæde, mens de øvrige personer i bilen diskuterede kraftigt.

Til sidst forelå resultatet: en bøde på 1,50 kr. – i danske penge – for at parkere ulovligt hele dagen. Lars Hansen var tydeligt lettet – dog kun indtil de andre foreslog ham “at sidde bøden af”, for så kunne man få en realistisk beskrivelse af forholdene i et lettisk fængsel. Lars’ usagte kommentar – hans blik alene – var et klart signal om at få fundet pengene i en vis fart, så han kunne blive løsladt. Efterfølgende syntes delegationen, at det var så god en historie, at de gerne ville give betjentene et par danske poser kaffe og naturligvis tage et foto af dem og Lars. De første afslog de bestemt, det andet kunne lade sig gøre, men kun hvis de vendte ryggen til. Lars Hansen er kendt for sin lattermildhed og sans for practical jokes. Men ovennævnte historie kunne han ikke se det sjove i.