Tidligere Broager Profiler

Tidligere Broager Profiler

Filminstruktør Esben Høilund-Carlsen

Instruerede bl.a. Apotekeren i Broager

Født 3.8.1941 i Broager.

Søn af dyrlæge Dan Høilund Carlsen og In­ger Elise, født Fricke
1948 – 52 Broager kommuneskole
1960 student fra Sønderborg Statsskole

1960 studier ved Københavns universitet­sammenlignende litteraturhistorie sideløben­de diverse småjobs

1966 – 68 Den Danske Filmskole
1970 – 73 programmedarbejder ved DR,TV, udstationeret i Aabenraa

1973 – udgiver bogen Sønderjyske Billeder 4 spillefilm bl.a. Nitten Røde Roser og Slingre- valsen, en række dokumentarprogrammer for DR bl.a.: Gensyn med Slagmarken, Ragnarok i Berlin og Atawolf og drama, som f.eks: Eddie Holms Andet Liv og Apotekeren i Bro­ager.

1976 – 79 Konsulent ved Det Danske Filmin­stitut

1980 – 82 leder af Risby Studierne
1986 – 90 programchef ved TV2

1990 – 95 direktør for Norsk Film A/S, Oslo
1995 – lærer ved Den Danske Filmskole

Esben Høilund Carlsen fortæller: “Jeg blev født den 3.8.1941 på Kongevejens Sygehus i Sønderborg, samtidig med, at en engelsk flyver lettede sig for sin bom­belast i Smøl”.

Om den ene af disse to store, parallelle lo­kalhistoriske begivenheder kan man læse i Broagerland IV: “Bomber i Smøl” og “Hændelser i Skodsbøl under krigen 1940 -1945”.

Bomberne anrettede dog ingen person­skade.

I Smøl blev købmandsbutikken totalt ra­seret, og i Skodsbøl og Broager “faldt bomberne til jorden”. Men om fødslen den 3..8. kan man sige, at Broager by fik “et brag” af en ny borger.

Esben Høilund Carlsen fortæller så le­vende om sin barndom på Broagerland, at man fornemmer hans store, medfødte, filmiske talent.

Han har en sjælden evne til at totalopfat­te flere personer,deres følelser, rummet og landskabet på én gang og sammenhol­de alle momenter i ét stærkt, visuelt ud­tryk. Han er en oplevelsesformidler. De to spillefilm Nitten Røde Roser og Sling- revalsen er enestående filmkunst.

Esben Høilund Carlsen gjorde Broager danmarksberømt med amatørprojektet i TV Apotekeren i Broager. Apoteket i Bro­ager opnåede status som “Det mest over­vågede apotek” i Danmark. Næsten samtlige medvirkende var amatører, og formålet med filmen var at overføre formsamlingshuset til TV- mediet. Denne krimiserie viste, at man med professionel instruktion kan få amatørskuespillere til at “klinge” sammen og præstere skuespil af høj kvalitet.

Esben Høilund Carlsen ser sin stadige tilknytning til sin hjemegn som et dybt følelsesmæssigt anliggende. Dog er han så nøgtern, at han nægter ” at betragte Smøl Vold som skiønnere end andre bakkeknolde i Landet ”

___________

Rutebilchauffør Peter Hansen Leder af Broager Brandværnsorkester 1971-1998

Opretter Broager Tambourkorps

Født 22.5.1931 i Broager
Skolegang i Dynt skole

1945 ude at tjene ved landbruget

1951 værnepligt oft jenes i Livgarden

1958-1993 Ansat som chauffør ved DSB

 

1971 Leder af Broager frivillige Brandværns­orkester som på det tidspunkt bestod af 8 -10 mand

1972 oprettede tambourkorps

1990 ved 100 året for Broager frivillige Brandværnsorkester oprettede Peter Hansen et danseorkester

Peter Hansen har som orkesterleder for­mået at vise Brandværnets ansigt udadtil og præge Broagers navn i mange menne­skers bevidsthed. Da han overtog ledel­sen efter sin far, Andreas Hansen var der mellem 8 og 10 medlemmer.

Orkestret blev udvidet med flere frivilli­ge musikere. Det næste blev på Peter Hansens initiativ oprettelsen af et tam­bourkorps. Man blev inviteret ud at spil­le ved byfester og andre fester. Senere op­trådte orkestret- med 36 mand – og tam- bourkorpset – med ca.30 mand – sammen med et flot tatoo, som var meget impone­rende.

Medlemmernes alder var fra 15 – 75 år.

Da Broager frivillige Brandværn fyldte 100 år, – det blev oprettet i 1880 – startede Peter Hansen et danseorkester, der spille­de i samme stil og på samme niveau som James Last. Medlemmerne blev rekrutte­ret fra Broager og omegn. Der var ikke særlige adgangsbetingelser, og Peter Hansen lærte dem selv op fra bunden. Efter et års forløb kom de med ud at spil­le.

Som orkesterleder, såvel som rutebil­  chauffør var Peter Hansen meget vellidt og populær. Og der var også noget for øjnene. Han var en flot mand at se på. En type mand, der tog sig godt ud i uniform. Og i hans karriere var der tre uniformer: Livgar­dens, Brandværnsorkestrets og rutebil­chaufførens.

_________

 Christian ”Kaptajn” Jessen

Sognerådsformand 1929 -1946

Født 17.9.1878 i Dynt
Død 24.8.1962 i Skodsbøl

Christian Jessen blev født i Dynt men voksede op i Skodsbøl, hvor han gik i skole. Faderen var landmand.

Christian ville på langfart. Som 16-årig tog han ud at sejle.

Derefter var han på styrmandsskole i Flensborg, hvor han fik styrmandseksa­men med fine karakterer.

Som 30-årig blev han kaptajn ved rederi­et Schmidt i Hamborg.

Han blev senere kaptajn på en firemastet brig ved navn Passat, tilhørende rederiet Laiz. Det var et skib på 4000 tons med en besætning på ca. 40 mand. Disse efter den tids forhold store skibe sejlede til Au­stralien og rundede Cap Horn. Skibet, der var af jern, blev senere skoleskib med hjemstavn i Travemünde.

Under 1. Verdenskrig lå hans skib indes­pærret i Chile, og Kaptajn Jessen, som han gennem hele livet blev kaldt, blev i de fire år han opholdt sig der, inspektør for de oplagte fremmede skibe i havnen.

Da krigen var forbi, vendte han hjem til Skodsbøl, blev gift i 1921 og overtog fo­rældrenes ejendom. Han havde på det tidspunkt været forlovet i 25 år, idet hans kæreste i Skodsbøl ikke ville gifte sig med ham, før han lovede at gå i land for altid.

I 1929 blev han valgt ind i sognerådet. Nu blev kommandobroen skiftet ud med sognerådsformandsposten, hvor han af­løste teglværksejer Chr.Hollensen. Kaptajn Jessen opnåede mange genvalg og var sognerådsformand i 21 år.

I det politiske arbejde var han liberal og derfor et godt balancepunkt for de to lige store grupper til højre og venstre for midten. Han var sognerådsformand i kriseårene, hvor arbejdsløsheden i Broager kommu­ne var meget stor. Man forsøgte at løse problemet ved at sætte vejbyggeri i gang. Bl.a. den store udgravning af Smølvold. Alt gravearbejdet foregik med skovl og spade. Op til og under 2. verdenskrig blev de økonomiske forhold bedre, idet der var fremgang i afsætning af land­brugsvarer.

I Broager blev der bygget et nyt alder­domshjem. Men den planlagte udbyg­ning af skolen blev udsat.

I krigsårene 1940-45 (1942) blev der ikke afholdt kommunevalg i Danmark. Ved det første valg efter krigen i 1946 gik kap­tajnen fra roret. Murermester Christian Nicolaisen blev valgt ind som den første socialdemokratiske sognerådsformand i Broager.

__________________________

Isenkræmmer Heinrich Jacobsen kendt i Broager som “Heine Gas”

Født 30.3.1915 i Skodsbøl

Gik i skole i Skodsbøl til han blev konfir­meret.

Derefter kom han i murerlære hos by­gmester Lorenz Petersen i Skodsbøl.

Efter at have fået svendebrev arbejdede han et par år som murer.

 

Den 8.7.1932 fik Heinrich Jacobsen næringsbrev med ret til bl.a. at forhandle kakkelovne. Virksomheden startede i ga­ragen hjemme i Ødbjerg.

Gift med Agathe, født Kornbek, datter af en snedkermester i Nybøl.

I 1946 købte han en forhenværende af­tægtsbolig beliggende Vestergade nr.29, som han indrettede til butik.Varesorti- mentet blev udvidet.

I 1948 startede han salg af flaskegas, fik gasdepot og dermed også kaldenavnet “Heine Gas”.

Forretningen og lageret blev gennem åre­ne udvidet, varesortimentet bredere, lige indtil sidste udvidelse ved Heines 50-års forretningsjubilæum i 1996. Her gælder en af hans mange leveregler: “Fremad, fremad, aldrig forknyt. Er man til målet nået, man sætter sig et nyt”

“Heine Gas ” er kendt for at kunne sælge alt. Også i de meget sjældne tilfælde, hvor han ikke har den vare, kunden spør­ger efter. I en sådan situation er han en mester i at sælge en anden vare til kun­den. Og det sker ud fra mottoet: “Får man ikke den, man elsker, må man elske den, man får”. Efter at have meddelt kunden dette, tilbyder han et alternativ, som er svært at sige nej til.

Ved køb af en tæppebanker eller kagerul­le får kunden dette mundheld med på ve­jen: “Når fatter kommer silde hjem, tag ikke klapperen frem, men modtag ham med kys og klem, så bliver lykken i dit hjem” Heines broagermål forståes ikke overalt i landet

Efter en tur til Sjælland, hvor han var in­viteret til bryllup og var vel hjemme igen, fortæller hans betroede butikshjælp Ma­rianne: Heine fortalte begejstret om den fine fest men sluttede sin beretning med at sige: “Hvis jeg bliver inviteret derover igen, tror jeg, at jeg siger pænt nej tak, for de forstår ikke, hvad jeg siger”

“Heine Gas” er et yndet offer i den årlige Broagerrevy. I 1998 gik han ind i Broagerrevyens historie i en sketch som den altsæl­gende isenkræmmer.

Han er æresmedlem i Broager og Om­egns Ringriderforening og deltager tro­fast hvert år i optoget i morsomme og fantasifulde dragter.

1 1996 optrådte han i kilt med to skotte­hunde i snor. Det indbragte ham en 1. præmie og en lungebetændelse.

“Heine Gas” er et kendt ansigt viden om. Han er meget populær og afholdt.

Fru Agathe fik allerede som yngre kon­stateret sklerose.

Sygdommen forværredes i årenes løb. Hun blev hele livet igennem til sin død i 22.5.1980 boende i sit hjem, altid omsorgsfuldt og kærligt plejet af sin mand. Den­ne eksemplariske livsholdning har affødt stor respekt.

” Heine Gas” kunne i november 1997 op­leves i en portrætudsendelse i TV-Syd, hvilket resulterede i besøg af kunder fra alle egne af landet.

Hans omfattende og usædvanlige lager er blevet en turistattraktion.

___________________________________

Amatørarkæolog Andreas Petersen Stifter af Lokalhistorisk ForeningAmatørarkæolog Andreas Petersen Stifter af Lokalhistorisk Forening for Broager­land

Født 9. 8.1902 i Smøl
Død 16.12.1988 i Broager

Andreas Petersen voksede op i et almin­deligt arbejderhjem. Han gik i skole i Dynt. Efter sin konfirmation kom han ud at tjene ved landbruget, som det var skik og brug.

Ved giftermål fik man ofte job på de man­ge teglværker, der var dengang, eller man blev almindelig arbejdsmand. Andreas Petersen var en såkaldt almin­delig arbejdsmand, men han adskilte sig meget ved sin specielle hobby. Han hav­de en usædvanlig fritidsinteresse, idet han nærede en nærmest glødende inter­esse for de gamle broagerlandbeboere, li­ge fra Stenalderen til nutiden. Når der blev ryddet hegn eller gravet rødler, var han på pletten for at se, om der skulle dukke noget frem af jorden. En gang imellem var der gevinst.

Han havde teorier om fortiden. En af dem gik ud på, at der har ligget et kloster ved Gammelgab eller ved gården Kram- mark.Den teori vandt ikke større gehør hos de lærde.

Da Hollensens teglværk Cathrinesminde i Mølmark blev nedlagt i 1968, mente han, at det var oplagt at etablere et tegl­værksmuseum på stedet.

Denne idé skulle blive til virkelighed ty­ve år senere.

Andreas Petersen var ansat som loftskarl ved byens korn- og foderstofforretning, Bennetsen og Jensen. Af profession en ganske almindelig mand.

Men visionerne var ikke almindelige. Han oprettede en forening med det for­mål at samle borgere omkring Broager­lands historie. Alle kunne være med, uanset rang og stand, politisk tilhørsfor­hold, om dansk eller om man tilhørte det tyske mindretal var underordnet. Det gjalt en fælles sag, nemlig at værne om den fælles historie.

Det var planen, at der skule oprettes et lo­kalhistorisk arkiv, hvor gamle skrifter og lignende kunne opbevares.

Der var også et ønske om at udgive et lil­le skrift. Starten herpå var heller ikke al­mindelig.

Andreas Petersen indkaldte seks perso­ner fra hele sognet. De skulle mødes på den gamle, nu nedlagte præstegård, hos dyrlæge Holm. Man blev enige om opret­telsen af en lokalhistorisk forening. Det blev fejret med den af Andreas Petersen medbragte champagne. Foreningen var oprettet i 1979, og Andreas Petersen blev valgt til dens første formand. Der blev oprettet et arkiv i 1980 på l.sal over bibli­otekets tidligere bygning i Møllegade.

_________________________________

Jacob Christensen, Landmand

Formand for Skelde Gymnastikforening og Sportens Venner.
Født 22. 4. 1930 i Skelde.
1936 Skelde skole

1944 konfirmeret, går ud af skolen
1944-51 arbejder ved landbruget
1951-53 militærtjeneste, hjemsendt som korporal

1952 gift med Gunhild, f. Henningsen
1954 køber en gård, Skeldekobbel 19

1963-75 formand for SGF (Skelde Gymnastik Forening)
1984 æresmedlem
1982-88 i to perioder formand for
1993-99 Sportens Venner.

Skelde Gymnastikforening blev stiftet den 2.11.1944. På det tidspunkt var der hverken sportsplads eller klubhus.

Men som man kan læse i jubilæumsskrif­tet fra 1994 “de første år måtte man i SGF spille fodbold og håndbold på forskellige marker mellem køer og kokasser”. Gymnastikken foregik på Skelde Kro.

I 1952 kunne man indvie sportspladsen. Byens og omegnens landmænd stillede karle og køretøj til rådighed. I 1956 indvi­edes klubhuset. I 50´erne blev fodbold drenge- og juniorholdet amtsmestre.

1965-75 var en årrække, hvor foreningens hold i indendørs fodbold triumferede over hele Sønderjyland. Fem gange blev de sønderjyske mestre og i mange år deltagere i landsmesterskaberne over hele Danmark med en 2.plads som bedste re­sultat.

De vandt Aabenraa Boldklubs store in­dendørs stævne 3 år i træk.

Skelde forsamlingsgård har været et vig­tigt led i ungdoms-og idrætslivet. Den har været rammen om dilettant (amatør- teater),gymnastik, bordtennis o.m.a. og kunne i mange år trække folk til Broager­land. Jacob Christensen har det omdøm­me, at han var den personlighed, der gjorde Skelde Gymnastikforening mest kendt udadtil. Som aktiv i idrætten har han modtaget Sønderjysk Idrætforenings sølvnål, Jydsk Boldspilunions Sølvnål og Broager Kommunes Lederpris.

Jacob Christensen er som idrætsleder ble­vet kendt over hele Sønderjylland.

Han vil blive husket som en meget af­holdt og stabil formand. Han havde en naturlig autoritet, som man ikke turde si­ge imod, og han var en god mægler, der stille og roligt kunne dæmpe gemytterne, når der var optræk til uro.

Det fortælles, at næsten ingen flyttede fra Skeide, sålænge Jacob var formand. Når han var ude med holdet i f.eks. Århus el­ler København, kunne han godt holde streng disciplin, når det drejede sig om det muntre natteliv. Men når han ikke var med, så savnede man ham.

_______________

Skipper Christian Høy
Formand for Rederiforeningen for mindre Skibe 1949 -1963.

Født 23.12.1910 i Egernsund 1917-25 Skolegang i tysk og danske skole 1925 – 28 sejlede med en skonnert fra Alnor og af­tjente sin værnepligt ved marinen 1930 – 35 udenrigssejlagd bl.a. til Nord- og Syda­merika

1938 – 63 eget skib
1949 – 63 formand for Rederiforeningen for mindre skibe i Danmark
1963 – 81 gik i land og blev lærer på Statens Søfartskole i Sønderborg

Chr. Høy kan huske, da 1. verdenskrig brød ud. Da indkaldelsordrerne kom med postbu­det, var småskipperne ude at sejle med varer i det gamle land (som man sagde dengang) og Chr.Høy’s far kom derfor ikke med i krigen. Indkaldelserne foregik i puljer og ikke i enkel­te henvendelser.

Tyskerne mente allerede i krigens første år, at sejren ville være hjemme hurtigt. Og det kom bl.a. Chr.Høy’s farbror til gode. Han havde fået en indkaldelse med ordre til at møde på marinestatationen i Kiel, og da han kom der­ned, fik han den besked:” Inden du kommer ind, er krigen forlængst forbi.” Han fik så rej­sepenge til turen hjem med ordene:” Der Fra­nzose muss alles bezahlen.” En skipper fra Al­nor gik det anderledes.Han havde været vær­nepligtig i tre år, kom siden ind som soldat i fire år i et matrosregiment i Belgien.

Da der kom meddelelser om, at der var no­gen, der var faldet, kunne den lille Chr.Høy ikke rigtigt forstå, hvad det ville sige, og hvor­for de ikke kunne rejse sig op igen! Man kom efterhånden til at mærke knapheden på varer, men skipperne kunne altid klare sig. De sejle­de mellem de danske havne og kunne skaffe fødevarer og proviant med hjem. Chr.Høy hu­sker, at hans mor delte ud til naboerne.

I 1917 startede Chr.Høy i tysk skole. Fra sit hjem var han vant til at snakke sønderjysk. Undervisningen var præget af mangel på lærere, og klasserne blev ofte samlet i ét rum. Det kunne knibe for eleverne med det tyske sprog. En dag ville en af de større drenge be­de om at få fri. Han skulle med en gedebuk til fods til Hønsnap og hjem igen samme dag. Og det formulerede han således: “Ich soll na­ch der Hühnergaf mit der Geisterbock”. Hvad læreren fik ud af det, vides ikke, men han fik da fri.

Det var svært at skaffe de daglige fødevarer som grøntsager og kål. Nogle gange blev sko­len brugt til kontaktformidling.

En pige fra Skodsbøl skulle meddele i skolen, at der kunne købes kål og grøntsager hos en bondemand ved navn “Chresten i æ hål “, Hun kom ind i klasseværelset og sagde: “Ich soll sagen von Chresten in der Hölle…” Om læreren fik den, vides heller ikke, men alle børnene forstod og kunne give besked hjem­me.

Det der kom ud af skolegangen var orden og eksersits /’Ordnung muss sein”. Læreren gav eleverne instruks om, hvordan man hilser på folk ved at tage kasketten af. Det foregik på den måde, at læreren stillede sig op i skole­gården, og eleverne stillede op i en lang ræk­ke.

De marcherede så forbi læreren, og når de havde ham på højre hånd, skulle de tage ka­sketten af med venstre hånd, og modsat. Pigerne skulle knikse til højre eller venstre ef­ter samme princip.

De fik også foreskrevet, hvem de skulle hilse på i byen. Det var ikke alle, der blev fundet værdige til at blive hilst på. Det pinte Chr. Høy i mange år, at han fik foreskrevet hvem han skulle og ikke skulle hilse på, og mange gange gik han en omvej for at slippe.

I årene op til genforeningen husker han, at næsten hvert eneste hus i Egernsund havde en flagstang, og der blev flaget på afstem­ningsdagen selvom man endnu ikke kendte resultatet. Egemsunderne må enten have været sikre i deres sag, eller også grumme ke­de af at skulle pille flagstængerne ned.

Han kan huske plakaterne, bl.a.:” Nu kalder Danmark på sine børn, farvel for evigt du ty­ske øm.” Og han husker, at vejret på afstem­ningsdagen den 10.feb. 1920 var dårligt. Det regnede og blæste, så alle flagene var i pjalter inden aften.

I 1925 kom Chr.Høy ud af skolen. Han kom ud at sejle med sin far.

Lodsning og lastning foregik ved håndkraft. Det kunne være hårdt, særligt når der skulle lastes teglsten.

Engang lastede de 46.000 tegl­sten. De arbejdede hele dagen. Ved fyraften var de færdige. Derefter provianterede de i havnen, og så gik turen ud af fjorden. Først til Aabenraa, hvor der blev lastet majs til Hels­ingfors. Herfra gik turen til Flensborg med kobber til kobbermøllen. Derefter med tegl til København.

I 1963 blev småskibsfarten afløst af lastbil­transport og Chr.Høy solgte sit skib.

Efter 18 år som lærer på Statens Søfartsskole, blev han pensioneret som 70 årig.

Chr.Høy er still going strong trods sin høje al­der. Han er kendt og værdsat som en levende fortæller og foredragsholder.

Det anbefales at læse Chr.Høy’s artikel om skibsfarten i Egernsund i det lokalhistoriske værk Broagerland.

_________________________________________

Fuldmægtig Peter Nielsen
Borgmester 1974-78 og 1986-90
Født 23.10.1923 i Tønder

Peter Nielsen er opvokset i Tønder, hvor han fik uddannelse som handelsmed­hjælper. Som udlært arbejdede han et par år i Ribe og Esbjerg brugsforeninger. Peter Nielsen fik lyst til at videreuddan­ne sig til uddeler og tog på Andelsskolen Strib ved Middelfart.

På skolen spurgte en kollega ham, om han kunne gøre ham den tjeneste at flyt­te til Broager for en periode og arbejde i brugsforeningen, fordi han selv ønskede at se andre brugsforeninger, inden han skulle hjem og overtage faderens stilling som uddeler i Broager.

Da Peter Nielsen steg af rutebilen i Broa­ger var hans første tanke: “Her bliver jeg ikke gammel”.

Han arbejdede i brugsen fra 1.4.1948 – 1.4.1951.

I 1948 blev han gift med Hanne, (Ebba Jo­hanne Paulsen).

I 1951 fik han tilbudt en stilling som for­retningsfører for Broager sogns sygekas­se. Dette arbejde varetog han indtil 1973, hvor sygekassen blev nedlagt. Herefter blev Peter Nielsen fuldmægtig på social­forvaltningen i kommunen.

I året 1974 blev han opfordret til at stille op til kommunevalget i Broager for Soci­aldemokratiet. Han fik et stort valg og blev borgmester.

Peter Nielsen deltog i det kommunale ar­bejde i 16 år, heraf de 8 som borgmester. Han er et meget varmt og velmenende menneske.

Altid imødekommende og omsorgsfuld over for sine medmennesker.

Peter Nielsen har haft mange tillidspo­ster, bl.a. som formand for skolenævnet, medlem af skolekommisionen og ligingskommisionen.

1986 -1990 var Peter Nielsen formand for en arbejdsgruppe, der tog initiativ til genopbygningen af Cathrinesminde teglværk, som efter lukning i 1968-69 var gået i forfald og nu henlå som en ruin. Som borgmester fik Peter Nielsen gennemført, at Broager kommune købte tegl­værksgrunden med de resterende byg­ninger. Han indkaldte de omliggende kommuners borgmestre til et møde og fik nedsat en arbejdsgruppe bestående af borgmestre, viceborgmestre, repræsen­tanter fra Museet Sønderborg Slot og de faglige organisationer. Der var i disse år stor ungdomsarbejdsløshed, og ideen var at genskabe Cathrinesminde som teglværksmuseum ved et projekt, der igang­satte unge arbejdsløse.

Peter Nielsen stod for orgaisationen og Benny Bergmann Nielsen som projektle­der.

Der var ca. 15 unge beskæftiget i projektet, og de fik lært både at mure, male og at sætte tag op. I genopbygningsforløbet var der 2 rundvisninger for turister om ugen, en på dansk,som Peter Nielsen gu­idede, og en på tysk ved Hans Lorenzen fra Skodsbøl

Cathrinesminde Teglværksmuseum er blevet en meget stor turistattraktion på Broagerland.

Hvert år er der flere tusinde besøgende. Broager kommune har fået lov at beholde Peter Nielsen, så han “bliver alligevel gammel her”.

I sin fritid har han dyrket meget sport, bl.a. fodbold, badminton,gymnastik og tennis.

Efter at være blevet pensioneret holder “Pe sygkass”, som han kærligt kaldes, sig i fin form med sine to yndlingsinteresser: tennis og skat.

____________________

Brugsuddeler Asmus Carstens
Formand for Frem, Egernsund siden 1963.
En engageret indsats i det frivillige arbejde indenfor sporten i EgernsundFødt 22.4.1942 i Kliplev, Lundtoft kommune.
1949, 7 års skolegang i Bjerndrup afsluttende i Egernsund

1956 i lære i Sottrup Brugs
1960 udlært. Derefter 2 år som førstemand
1962- 63 militærtjeneste
1963 15.11.63 ansat i Egernsund Brugs 1963 formand for foreningen Frem
1965 leder af fritidsnævnet, nu folkeoplys­ningsudvalget
1972 Brugsuddeler

Lige siden Asmus Carstens kom til Egernsund har han ydet en engageret indsats indenfor sporten i Egernsund. In­teressen for fodbold bragte ham hurtigt ind i foreningsarbejde, og det med liv og sjæl. Som 21-årig blev han formand for foreningen Frem, der oprindelig var star­tet som en brydeklub.

Asmus Carstens har været med til at præge sporten, især fodbolden, i mange år, hvor han har været et lysende eksempel for de mange frivillige medarbejdere i Egernsund Asmus Carstens store indsats gennem mere end en menneskealder har givet ham Broager kommunes og Sparekassen Sønderjyllands lederpris, DBU rejselegat og Se og Hør- Gunnar Nu’s legat.

Efter 25 års arbejde indenfor fodbolden har han modtaget mange hædersbevis­ninger i form af sølvnåle, som f.eks fra fra Frem, JBU og DBU, sidstnævnte giver fri adgang til lands-, pokal-, og division­skampe.

Fra 1965 har han været leder af fritids­nævnet, som i dag kaldes folkeoplys­ningsudvalget.

Som formand for Frem var hans største opgave at sørge for, at der blev opsat et lysanlæg. Hele opsætningen foregik med frivillig arbejdskraft, pengene var samlet ind ved byens borgere. Det var i 1972, og alle var meget stolte.

Stolte var man i også i foreningen, da hol­det fra Egernsund i 1986 blev jyske me­stre.

________________________________________

Helga Ihle Simonsen

Papirhandler og bogbinder.
Mangeårig leder af Turistinformationen i Broager.
Født 29. 6. 1934 i Broager.
1940
– 49 gik i Broager kommunale skole
1949 1.oktober i bogbinderlære
1954 30.september udlært

Helga, der er født og opvokset i en grafisk virksomhed, fik tidligt en kærlighed til smukke bøger og valgte en uddannelse som bogbinder, de første to år hos sin far, bogtrykker Valdemar Ihle, og de tre øvrige i Sønderborg hos bogbinder Hinrichsen, der i bogbinderkredse var meget velrenommeret.

Sideløbende med den praktiske uddannelse fik hun 2 års teoriundervisning i Broager tekniske skole og 3 år på Sønderborg tekniske skole samt Handelsskolen.

I årene 1953-54 gik hun på Bogbinderskolen i København, hvor også svendeprøven blev aflagt. Til denne prøve valgte Helga den sværeste opgave: den franske, og blev for veludført
prøve belønnet med en bronzemedalje, hvilket ikke tidligere var opnået af en sønderjyde.

Som udlært bogbinder vendte hun hjem for at tage del i produktionsopgaverne i familievirksomheden, der foruden bogtrykkeri også omfattede en papirvareforretning.

I 1957 blev Helga gift med typograf Frede Simonsen, og sammen arbejdede de i virksomheden, hvor de bl.a. startede en lille lokal avis, Broue Tidende.

Den 1.januar 1962 overtog de virksomheden efter Valdemar Ihle, og derefter fulgte nogle spændende år bl.a. med omlægning af produktionen til offset.

Helga og Frede fik i deres ægteskab to børn, Nanna og Esben, der også efter endt uddannelse gik ind i familiefirmaet.

Den 1. januar 1992 – efter 30 års virke ved roret – valgte Helga og Frede at overlade ledelsen til den yngre generation. Med de unges initiativ tog udviklingen yderligere fart. Broue Tidende afløstes af Gråsten og Omegns Folkeblad. Den 1. februar 1993 blev der etableret en papir- og gaveforretning i Gråsten, og hele ejendommen på Storegade blev produktionsejendom og forretning.

Efter 37 år i faget står Helga Simonsen stadig veloplagt og smilende bag disken. Hun har evnen til at se medmennesket i kunden, og dermed gør hun hver eneste ekspedition til en
god oplevelse.

Som leder af Broager Turistkontor er hun et charmerende ansigt udadtil.

Familien Ihle stammer fra Jørgensby i Broager, hvor Valdemar Ihle’s forældre Anna og Christian Ihle havde et lille landbrug samt bageri. Der var fem sønner, der alle fik lært at bestille noget ved at gå til hånde i både bageriet og landbruget. To af sønnerne, Valdemar og Svend Erik valgte kunstens veje, Valdemar ud i bogtrykkerkunsten og Svend Erik malerkunsten, hvor hans store talent og flotte produktion gjorde ham kendt og agtet i vide
kredse.

Han besøgte ikke sin hjemegn uden at medbringe tegneblokken, og det kom der mange fine Broagermotiver ud af.

Det kunstneriske talent ligger i generne. En af forfædrene, som det ses af stamtræet, var maleren, professor ved Akademiet, Otto Bache (1839 – 1927), hvis portrætter og store historiemalerier bl.a. kan ses på Frederiksborgmuseet.

Svend Erik Ihles datter, Karen, er en meget anerkendt guldsmed, som sammen med sinmand har værksted i Tønder.

Helga Ihle Simonsens bedstemor, Anna Ihle, huskes af de ældre brouringer som et elskeligt
menneske, der passede et bibliotek. Fru Anna Ihle’s Bibliotek var offentligt og blev støttet af Sprogforeningen.

_____________________________________

Carl Chr. Hagedorn
Direktør for Broagerlands Spare- og Laanekasse
Født 11.1. 1940 i Gammelgab
, Broager
Opvokset i Gammelgab
1956 Realeksamen
1965 Bankskole
1973 HD i regnskabsvæsen
1974 Direktør for Broager Spare- og Laanekasse

Carl Christian Hagedorn startede som elev i Broager Spare- og Laanekasse i 1956. Han gjorde militærtjeneste i to år, og i perioden 1.7. 1964 til 1.10.1965 var han ansat i Fællesbanken for Danmarks Sparekasser.

Broager Spare- og Laanekasse er i hans direktørperiode ekspanderet på såvel udlån som indlån. Personalet er blevet udvidet. Markedsområdet er ligeledes udvidet med filialer i Sønderborg (1994) og Aabenraa (1997).

Broager Spare- og Laanekasse blev oprettet i 1845. Den havde til huse i Storegade.

Sparekassetanken opstod i en tid, hvor meget store dele befolkningen var blevet forarmede grundet de nationale og europæiske økonomiske forhold i det det 18.og 19. århundrede. Herom kan man læse i Broager Spare- og Laanekasses 150 års jubilæumsskrift. Initiativtageren til stiftelse af en sparekasse i Broager var møller C.H.Clausen, der ejede Broager Mølle. Han skrev i en “Forerindring” bl.a:

“Omendskønt ethvert rettænkende menneske må føle sig opfordret til, om muligt at lægge årligt en om endog kun lille Del tilbage af sin Fortjeneste til Hjælp til uforudsete Tilfælde eller for Alderdom, så svækkes dog denne Drift meget, naar der ikke straks gives Lejlighed til at anlægge de sammensparede Skillinger på en sikker og frugtbringende Maade. Altfor let findes en Fristelse til at udgive dem, og dette er så netop Aarsagen, hvorfor vi saa ofte see Tjenestetyender, som i flere år have tjent, ikke at eje noget, og Daglejere, som om Sommeren have en god Indkomst eller Fortjeneste og mangler endog saa de første Fornødenheder i den tilstundende Vinter. En ikke fuldkommen fast Vilje bestyres mangen en Gang ved et øjebliks Lyst og de Skillinger, der skulde danne Grundvolden til en lille Kapital, ere udgivne uden Nytte…”

Den 13. april 1845 startede Sparekassen sit virke i Storegade 5 med åbningstid hver søndag eftermiddag.

I 1895 blev den tidligere sparekassebygning i Storegade 24 bygget. Den nuværende Sparekasse blev bygget i 1968 på et areal, hvor der tidligere lå en købmandsgård fra 1740. Bygningerne der stod tomme, og den del, der var købmandsforretning blev revet ned. Der blev indrettet parkeringsanlæg, som prydes af en granitskulptur. Selve sparekassebygningen blev udvidet i 1992.

Mange af Broagerlands driftige borgere har gennem Sparekassens 150-årige historie siddet i tilsynsrådet eller bestyrelsen, og Broager Spare- og Laanekasse har ydet mange store bidrag til kultur, idræt og skole.

____________________________________________________
Landpost Henry Oldager
En af de
mange i det frivillige arbejde indenfor idrætten
Født 22.3.1929 i Snogbæk, Sundeved
1955 68 bordtennistræner og leder i Skelde SGF
1968 75 håndboldleder i BUI pigehold
1973
80 atletikleder BUI
1956 gift med Kathrine, f.Henningsen

Henry Oldager er født i Snogbæk ved Vester Sottrup.
Efter de obligatoriske 7 års skolegang fik han en læreplads på et landmejeri (som der på det tidspunkt var mange af. Det var inden mejerisammenslutningen).

Som udlæ
rt blev han ansat på Skelde mejerihvor han arbejdede, indtil mejeriet blev nedlagt i 1964 i en periode var han ansat på Danfoss.

Derefter fik han ansættelse som postbud ved ved Broager Postkontor.
Her blev han, indtil han blev pensioneret.

Henry Oldager har v
æret en ivrig sportsuver lige fra sin tidligste ungdom. Han gik med liv og sjæl ind for de opgaver, han fik, og derfor kom han hurtigt til at lede træningsarbejdet.

Da han kom til Skelde gik han også ind i idrætten med fynd og klem.
Sammen med nogle idrætskammerater stiftede han en bordtennisafdeling i Skelde.

Han blev træner og leder fra 1955 68 med stor succes.Det startede ved en tilfældighed, at en af egnens unge mænd, der var inde ved militæret havde glemt en bordtennisbold i det vasketøj, han sendte hjem.

Hans brødre startede bordtennis med et hjemmelavet bord og bat. Efterhånden blev de så stærke, at de mente at kunne tage kampen op og møde byens andre unge.

I starten
spillede man i Skelde forsamlingshus, hvor man satte fire kroborde sammen og som net havde man lavet en række højskolesangbøger.

1960 fik man tilladelse til at rykke hen på skolen. I 1958 havde man et fine placeringer.

Pigerne på juniorholdet opnåede at blive nr. ved de jyske mesterskaber.
1963 vandt bordtennispigerne JyIlandsserien og spillede i Glostrup oprykningskampe til danmarksturneringenDet var den første nderjyske klub, der nogensinde havde været repræsenteret ved sådanne oprykningskampe.

De blev berømte, men der var ikke rigtigt nogen i København der viste, hvor Skelde ligger.

I 1968 blev Broagerhallen bygget, og Henry Oldager blev træner og leder for BUIs hånd boldpigerSportsgeisten var på sit højeste.

I 1973 oprettede han atletikafdelingen under BUI, og i samarbejde med Broager Central skoles atletiklærere blev der opnået flotte resultater.

Mange udøvere blev sønderjyske , jyske eller danske mestre, både i officielle og uofficielle discipliner, og en blev udtaget til det danske ungdomslandshold.

Et hold atletikpiger (12 -14 år) fra Centralskolen blev landsmester
i Centralskolernes Landsturnering.

De fik megen opmærksomhed, ikke kun pga. deres præstationer, men også fordi de så godt ud i deres træningsdragter med påskriften Broagerlands I og U”.

Ved et stævne i Århus, hvor de klarede sig godt og vakte opsigt med deres flotte dragter, kom nogle atletikpiger hen og spurgte dem, hvor de kom fra. Da de svarede: “Broager- land” blev spørgerne ikke meget klogere. De forklarede så, at det lå i nærheden af Sønderborg, og da det heller ikke vakte genkendelse, sagde de, at Broagerland lå nede ved grænsen. Det gav respons:” Nå, ja! I kan sagtens, når I kommer fra et helt land!” Der er sket meget, i de mange år, Henry Oldager har været med i Broagerlands idrætsliv. Fra starten i Skelde, hvor man i mangel af bedre brugte højskolesangbøger som net , til de nuværende, fine løbebaner, man fik på skolens stadion.

Henry Oldager har for sin store indsats gennem 25 år som leder og igangsætter fået Sønderjysk Idrætsforenings SølvnålDe mangeresultater, han har kunnet være med til at skabe, skyldes hans positive indstilling til sporten og det krav: hellere være med, hvor der er modstand, og så ikke vinde hver gang. Kammeratskab, opbakning, tillid er nøgleordene,og ikke mindst visheden hos udøvene om, at man blev sat af holdet, hvis man ikke tog det sure med.

_______________________________________________________

Landmand Carl Jürgen Bock
Skeldegaard
Formand for Broager
og Omegns Ringriderforening 1978-1997
Født 24.1.1944 på Mariegaard i Broager

Opvokset på Skeldegaard, Broagerland, hvortil forældrene flyttede i 1947.
1950 Den tyske Privatskole i Broager
1953 Den tyske Privatskole
i Sønderborg
1960 Realeksamen fra S
ønderborg Statsskole
1960
63 Landbrugsuddannelse med praktikophold på Als og Sjælland, i Tyskland og Holland

1963 65 tjenstgørende ved Garderhusarregimentets hesteeskadron
1966 Grå
sten Landbrugsskole
1969 gift med Christel
, født Nissen
1978
97 formand for Broager og Omegns Ringriderforening
1998 udnæ
vnt til æresmedlem af ringriderforeningen

Carl Jurgen Bock’s forfædre kommer fra Nordborg og Sønderborg, hvor de var købmænd. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til år 1686. Iflg. beretninger er Bockfamilien kommet til Als via Sverige og København fra Balticum, da Zar Peter den Store besatte østersølandene.

Fra Als har Bock-slægten i det 18. og 19.århundrede forgrenet sig til HamborgSchwerin i Mecklenburg, Zurich, Manchester, Glasgow, Shanghai, Kristiansand i Norge, Cochamba og La Pazi Bolivien, Nebraska og NewYork.

Carl Jürgen Bocks oldefar, Hans Christian Bock kom fra Angeln i 1868 og giftede sig med Friederike Auguste Clausen, som var tredje generation på Skeldegaard, efter at denne var blevet udstykket 1784 og købt af Hans Clausen (som var født i Ulkebøl)Carl Jürgen Bock startede som aktiv rytter ved Broager ringridning i 1955.

I 1971 blev
han forrider, i 1975 ritmester, derefter i 1978 formand.

Gennem de sten tyve år, han var formand, stod der stor respekt om hans evne til at fremme disciplinen i og stilen over ringrideroptoget.

Han opfyldte de tre betingelser for at kunne fungere som formand:
1
: at kunne sidde til hest
2 : at kunne tage ringe,
3
: at kunne holde en tale med indhold.

Om sig selv siger han med et lunt glimt i øjet, at han kan leve op til de to punkter, nemlig 1. og 3..
Carl Jürgen Bock er aktivt medlem i flere af det
tyske mindretals foreninger og institutioner.

I 1997 har han medvirket i et interview på lydbånd om ringridning

_______________________________________________________
Kristian Sibbesen
Landmand, viceborgmester og kulturudvalgsformand
Født 26. 11. 1914 i Gammelgab 7 års skolegang i Gammelgab, énklasses landsbyskole

1935 værnepligt ved Trainafdelingen, Bådsmandsstræde Kaserne, nu Christiania

1936 37 Rødding Højskole (gymnastiklederuddannelse)
1937 38 lærerig og selstændig plads på en gård nabosognet
1939
40 Gråsten Landbrugsskole
1944
overtager driften af sin fødegård i Gammelgab (Skeldevej 12 )

gift med Karen Margrede, f Andersen
– overtager ledelsen af Broagerlands Ungdomsog Idrætsforening

1953 indvalgt i bestyrelsen for Skeide Andelsmejeri og fra 1954 formand
1962 formand for GEMA (Gråstenegnens Mejerisammenslutning ) indtil den i 1964 indgik i en større sammenslutning :Sønderjylland Øst

1958 indvalgt i Sognerådet
på Landmandslistensenere Liberal Fællesliste
1970 viceborgmester
og kulturudvalgsformand
1970
80 næstformand i Dansk Samfund Broagerland, senere Det Nationale Udvalg, heri formand 1980. Optagelse og radiotransmission af 60 års afstemningsfesten

1987 landejendommen afhæ
ndes ny bopæl på Østerhøj 10 i Broager, som var erhvervet i 1981.

Som formand for Ungdomsog Idrætsforeningen søgte Kristian Sibbesen kontakt til Det
kgl
.Teaters leder for at få del i Nationalscenens provinsforestillinger. Og efter forhandlinger og sceneinspektion blev det den 21Marts 1948 til den første forestilling i Broager Forsamlingsgård med operaen Fruentimmerskolen. Senere fulgte en række strålende forestillinger med bl.a. Poul Reumert i StrindbergsPåske, Clara Pontoppidan i Kaj Munks Døden“, Holger Gabrielsen, Maria Garland, Povl Reichardt, Annemette Svendsen m.fl. i Moliéres Den gerrige.

Nævnes kan også operaen Den kgl. Gæst” under medvirken af Det kgl.Kapels 25 medlemmer med kgl.kapelmester Johan Hye. Knudsen som dirigent og Ellen Nielsen m.fl.på scenen, og samme aften et kort balletprogram komponeret af Harald Lander, hvor de unge balletdansere viste et moderne repertoire. Og mange vil kunne huske Clara Pontoppidan og Maria Garland, som Tante1 og Tante 2 i Gustav Wieds Skærmydsler, og Ingeborg Brams, Bodil Kjer, Jørgen Reenberg, Preben.

Uglebjerg m.fl. i Holbergs Den StundesløseIkke at forglemme Eugene ONeills strålende
familiekomedie
Du skønne Ungdommed Karin Nellemose, Karen Berg, Ghita Nørby, Fritz Helmuth, Povl Reichardt o.a. på scenenDengang var billetprisen: 3,20 4,20 5,20 kr.
Den lettere genre på repertoiret har også gæstet Broager, f.eks. de store operetteforestillinger Oklahoma, Kiss me Kate, “Annie get your gunog ikke mindst Pinaforemed den uforlignelige Jørn Reenberg i hovedrollen.

I de 16 år, Kristian Sibbesen var aktiv i kommunalpolitik, var der fire væsentlige begivenheder: Byog landzoneloven i 1968, Kildeskatteloven i 1969, Kommunalreformen i 1970 og Dispositionsplanen i 1972.

Kristian Sibbesen var som liberal i ordets bedste forstand medvirkende til at indpasse Broager Kommiine i udviklingen. Han var initiativtager og aktiv i køb af byliggende landbrugsejendom i Skodsbøl, hvis jordarealer var på nordsiden af Hovedvej 8 og derfor velegnet til bytte og opkøb af vestområder, f.eks. Nejsbjergområdet, Sietmarken, industriarealet og idrætcentret. Herved bortfaldt også tværgående landbrugskørsel over Hovedvej 8.1den østlige del blev der opkøbt jordarealer beliggende omkring Dyntvejen, køb af landbrugsejendom beliggende i Bækgade og udflytning af byliggende landbrugsejendomme.

Her kom hans sans for økonomi, smidighed og fremsynede tænkning til udtryk.

Karen og Kristian Sibbesen har efter at have etableret sig som pensionister fået tid til at foretage rejser og opleve andre verdensdele.

___________________________________________________

Dorothea Ehmsen Frederiksen
Oprettede
og drev med sin mand det private hvilehjem Strandhjem i Brunsnæs.
Født 6. 3. 1901 i Balhtm
D
ød 5. 1. 1999 i
Brunsnæs

Dorothea Elisabeth Frederiksen, f. Ehmsen blev født og voksede op i Ballum. Hun var den ældste af en rneflok på ni. Faderen var landmand.

I 1923 blev hun gift med Christian LehmannFrederiksen, der også var fra Ballum. I de første år drev de en købmandsgård, men dader i 30ernes kriseår kom nedgangstider, måtte de se sig om efter en anden levevejI 1935 købte parret et forsømt sommerpensionat, Strandhjem i Brunsnæs.

Der var livlig dampskibstrafik fra Flensborg til Sønderborg, hvor en af stationerne var Brunsnæs, som var et yndet udflugtsmålHotel Brunsnis, Strandhotel Brunsnis og fra 1931 Strandhjem Brunsnæs var blevet bygget i 1909 som et stateligt hotel, som blev udvidet med en teatersal, men i årenes løb havde det ført en omtumlet tilværelse.

Under 1. verdenskrig måtte ejerne Marie og Poul Gunnersen afhænde hotellet og flytte til Flensborg.

Fra 191620 blev hotellet brugt til udflugtsmål og rekreation for sårede, tyske soldater, der lå på lazaret i Flensborg. Men da der ikke var værtsfolk, måtte de selv klare madlavningrengøring og opvarmning.

Det resulterede i rværk, hvor det særligt gik ud over træværket, der blev brugt til at fyre op med.
Messinghaner og
belysning blev skruet eller brækket af. I 20erne blev der indrettet skydebane i salen.

Først i 1931 kom der bedre tider for hotelletda det blev købt af Sofie og Nis Hansen.
De ændrede som det første navnet til Strandhjem Brunsnæs. Derefter blev balsalen revet ned. Hotellet blev genåbnet for gæster.

Dorothea og Christian Frederiksen fik det af naboen, da han hilste på dem første gangat hvis de havde lidt penge, skulle de skynde sig at rejse, for endnu havde ingen tjent penge på Strandhjem.

Efter at huset var blevet renoveret, blev der averteret med genåbrdng, og det gik godt fra starten.

Men i 1939 lukkede Hitler grænsen til Danmark for tyske turister. I efteråret 1939 måtte man lede med lys og lygte efter ideer og muligheder for at anvende det store, tomme hus til et andet formål.

En af ideerne, der undersøgtes var, om huset kunne bruges som rekonvalescenshjem for patienter fra Sønderborg Sygehus. (Dorothea Frederiksen havde i en periode været elev på Diakonissestiftelsen Flensborg og havde inden sit giftermål haft lyst til at uddanne sig indenfor sygeplejen). Men sygehuset sagde nej til ideen. Derimod fik man skabt en positiv kontakt til Augustenborg Sygehus, og der blev i november 1939 etableret et samarbejdehvor man modtog den første patient.

I 1941 havde Strandhjem 13 patienter. Huset blev forbedret med toiletter, og den gamle toiletbygning i rden blev revet ned. Der blev installeret centralvarme og rindende vand.

Strandhjems kapacitet var 18 patienter fordelt på 10 værelserEfterhånden som Strandhjems ry voksede, kom der henvendelse fra kommuner, der ikke selv havde noget hjem for ældre. Med tiden blev der færre patienter fra Augustenborg.

I 1962 blev Strandhjem solgt til familiens næstældste søn, Ehm Frederiksen og dennes kone Tove.

Fra 1972 -77 blev der foretaget store udvidelserI 1978 døde Ehm Frederiksen, hvorefter hans kone fortsatte indtil 1980, hvor hun solgte Strandhjem til en institution der hedder: Den selvejende institution Plejehjemmet Strandhjem, Brunsnæs.

Ægteparret Frederiksen fik syv børn. Dorothea Frederiksen var lige til sin død som 97-årig åndsfrisk og i besiddelse af sin berømte evne som en livlig og spændende fortæller.

I 1997 er der optaget en portrætsamtale på lydbånd med Fru Frederiksen, som hun altid blev kaldt.

________________________________________________________

Farmaceut Inge Mathiesen, f Thalwitzer
Første kvindelige
, borgerlige repræsentant i sognerådet 1950 – 58
Født 17.8.1903 i Pless
, Tyskland
Død 27.4.1958 i Broager

Inge Thalwitzer blev født i Pless, Tyskland.
Hun var datter af Dr. Franz Thalwitzer, der stammede fra Dresden og dennes danske hustru.

Dr.Thalwitzer var militærlæge. Som følge deraf var han i perioder bortrejst, bl.a. til Brasilien, England og Finland. I 1920 valgte han at blive dansk statsborger.

Han valgte herefter at bosætte sig i Skærbæk som praktiserende læge. Hans gravsten på Skærbæk Kirkegård er fredet.

Inges mors familie stammede fra København.
Inge Thalwitzer gik i Zahles Pigeskole i København. Hun blev student fra Ribe Katedralskole,
hvorefter hun læste til cand.pharm. Den 1.5.1928 kom hun til Broager, hvor hun i en periode blev ansat som farmaceut på Broager Apotek.

Efter i 1929 at være flyttet til en stilling ved Tomdrup Apotek i Skibsted, kom hun den 2.5.1930 tilbage til Broager. Denne gang for at blive.

Den 31.3. 1931 blev hun gift med malermester Anders Christian Mathiesen, der var medindehaver i malerfirmaet Thiesen og Mathiesen. Det lå i Østergade ved siden af Borgerhjemmet og det nuværende Majkær.

Inge Mathiesen gik med stor iver ind for kvindesagen.
I 1946 havde hun stiftet en Dameliste og stillede op ved det første kommunevalg, der blev afholdt efter 2.verdenskrig. Hun blev dog ikke valgt ind, og det gav anledning til megen polemik. Det endte med, at hun blev stillet op ved næste kommunevalg som nr. 3 på borgerlisten, og denne gang blev hun valgt ind. Det var i 1950. Ved de næste to kommunevalg blev hun den store stemmesluger.

I det kommunale arbejde var hun formand for socialudvalget, en post hun var eminent til. Det fortælles, at hun røg store cigarer og kørte på motorcykel. Hun var en kvinde af format. Også i fysisk henseende. Når hun skulle hjem at skifte kjole inden et udvalgsmøde, var hun så optaget af sine tanker og gøremål, at hun
glemte, om hun var ved at klæde sig af eller på. Det resulterede i, at hun en enkelt gang mødte til udvalgsmøde iført to kjoler.

Fra 1944 – 1958 var hun formand for Broager og Omegns Husholdningsforening. Hun var meget aktiv i hjælpearbejdet i Sydslesvig. Desuden startede hun aftenkursus for unge piger, hvor der blev undervist i

madlavning, håndarbejde, engelsk, reparation af tøj mm. Det var før ungdoms- og aftenskolernes
tid. Hun etablerede et samarbejde med de omkringliggende foreninger, og kort før sin alt for tidlige død i 1958 arrangerede hun et husmoderstævne i Broager med deltagelse fra hele Sønderjylland.

Der stod en umådelig stor respekt om Inge Mathiesen. Hun var så dynamisk og aktiv, at man stødte på hendes navn overalt. Det siges om hende, at hun var typen, der kom, så og sejrede.

__________________________________________________

Overlærer Niels Krogh Hansen
Borgmester 1978-1986
Født 26.10.1931 i Kærby-Nørhald ved Randers.
Skolegang i toklasses skole
1945
47 arbejdede ved landbruget
1947 – 48 Krabbesholm Højskole
1948 – 52 Gedved lærerseminarium
1952 – 53 Værnepligt og sergentskole ved Langelandsgade Kaserne, Århus
1953 – 57 Udstationeret ved NATO i Norge
, telegrafist
1957 – 67 Lærer ved Ørting Skole ved Odder
1967 – 82 Lærer og ungdomskoleleder ved Broager skole

1978 – 86 Borgmester
1970 – Landmand i Dynt ( Dyntvej 76 )

Niels Krogh Hansen havde allerede som skoleelev fået lyst til at blive lærer. Senere da han arbejdede ved landbruget, opfordrede hans husbond ham til at få en læreruddannelse. Undervisningen på Krabbesholm Højskole ved Skive var sådan tilrettelagt, at den skulle forberede manden fra ploven til optagelsesprøven på lærerseminariet. Eleverne blev bragt på linje med en realeller præleminæreksamen.

Efter læreruddannelsen fra Gedved Seminarium blev Niels Krogh Hansen lærer ved Ørting skole ved Odder. Her startede han en ungdomsskole og var medlem af sognerådet. Han bragte interessen for ungdomskolearbejdet og det politiske liv med til Broager, hvor han blev ansat som lærer og ungdomsskoleleder i 1967.

Niels Krogh Hansen kom som ungdomsskoleleder ikke kun i kontakt med mange større børn, men også med store dele af forældrekredsen. På den måde blev han et kendt ansigt i Broager Kommune. I 1974 blev han opfordret til at stille op som kandidat for det, der dengang hed Liberal Fællesliste, hvor partiet Venstre dannede grundstammen. Han fik et kanonvalg, blev indvalgt som listens nr. 1 og fik posten som viceborgmester.

Ved valget 4 år senere gentog succesen sig, og han blev borgmester. I Niels Krogh Hansens 8-årige periode som borgmester blev Broager Centralskole og hallen yderligere udvidet. Projektet Låddenmosen blev fuldført, og den fælleskommunale losseplads i Skodsbøl samt tilkørselsvejen blev forhandlet med de øvrige kommuner. I samme periode begyndte initiativerne til Cathrinesminde Teglværksmuseum at tage form. Niels Krogh Hansen har ikke kunnet holde fingrene fra landbruget. I 1970 købte han en gård med landbrug i Dynt, som han fortsat driver.

Samtidig har han dyrket sin gamle kærlighed fra soldatertiden; amatørradio, har konstrueret og bygget sit eget udstyr og opnået licens af højeste klasse som radioamatør. Kommunikation med hele verden kræver imidlertid et ordentligt antenneanlæg, og i 1982 fik han tilladelse til at bygge en antennemast på gårdspladsen. Niels Krogh Hansen er medlem af bestyrelsen for Sønderborg afdeling af radioamatører, og næstformand i landsforeningen EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører).

________________________________

Teglværksarbejder Jørgen Jonasson
Aktiv i forbindelse med Cathrinesminde TegIværksmuseums opbygning
Født 6.10.1913 illler
Død 11.2.1994 i Egernsund

Jørgen Jonasson’s bedstefar kom fra Sverige og fik arbejde på Hans Petersens Teglværk i Iller. Hans søn, Andreas, købte i 1908 et hus i Trekroner ved Iller strand. Her blev Jørgen født.

Han havde 5 søskende.

Selvom familiens hus kun lå nogle få hundrede meter fra teglværket, måtte familien flytte til et kammer på teglværket om sommeren. Teglværksejeren forlangte, at arbejderne var til rådighed på teglværket døgnet rundt.

Jørgen var som barn med på teglværket. Han kunne fortælle, at han som lille purk sad og legede i sand, kiggede på hesten, der trak æltemøllen og til sidst faldt i søvn, alt imens hans mor volkede (æltede) ler til tagsten. De lidt større børn hjalp til med at rejse sten, og nogle fremstillede også synk af ler til fiskenet.

I hjemmet skulle børnene hjælpe med at hente vand og brænde ind, så det var nemt for moderen at gå i gang med husarbejdet, når hun vendte hjem fra arbejdspladsen.

Jørgen Jonasson gik i Iller skole. Derefter kom han – som det var skik dengang – ud at tjene ved landbruget.

I 1935 blev han gift med Elise Christensen og blev ansat som teglværksarbejder.

I 1950-72 var han teglmester på teglværket ’’Grønland”. Han var således med i den store udvikling indenfor teglindustrien lige fra kammerovnen med udelukkende manuel betjening videre over ringovnen med en betydelig mekanisering for at slutte med den næsten fuldautomatiske tunnelovn.

Samtidig oplevede han gennem sit lange arbejdsliv den gradvise forbedring af de sociale vilkår. I 1947 købte han et lille hus i Skovgade i Egernsund og senere – i 1957 – byggede han et større hus i Sundgade. Her boede han med sin familie indtil 1968, hvor ægteparret købte et parcelhus på Lågmajvej. Jørgen Jonasson har oplevet 75 års teglværkshistorie. Derfor blev han en uvurderlig hjælp ved genopbygningen af Cathrinesminde teglværk.

Han stillede beredvilligt sin vidtfavnende indsigt og erfaring til rådighed ved forarbejdet til skuespillet “Til Arbejd – Liv eller Død”, og ved opbygningen af museet på Cathrinesminde. Besøgende kan opleve ham som en af fortællerne i den film, der vises på Cathrinesminde Teglværksmuseum.

Der er benyttet passager i: Teglværker ved Flensborg fjord, 100 år i billeder og De Forenede Teglværker i Egernsund, 1894 – 1994.

Broager Lokalarkiv er i besiddelse af et lydbånd, hvor Jørgen Jonasson fortæller om teglværkslivet.

 

______________________________________

Kæmner Knud Møller
Initiativtager til Aflastningshjemmet Rendbjerg
Ridder af Dannebrog
Født 1. 9.1931 i Hørup, Sydals
Gik i Augustenborg skole ti
l og med 5.klasse
1943-48 Sønderborg Statsskole, 1948 Realeksamen
1948-52 Elev på Augustenborg kommunekontor

1952-54 aftjente sin værnepligt, hjemsendt som sergent
1/2 år ansat i et revisionsfirma i Århus
1955 gift med Anne, f Jensen
1954-65 ansat ved Broager kommunes socialkontor
1965-91 Kæmner
1967 Får datteren Trine
1983-95 Bestyrelsesmedlem i Broager Spare og Laanekasse
1986 Medstifter af og bestyrelsesformand for “Rendbjerghjemmet”.
Derudover adskillige tillidsposter.

Knud Møller kom tilbage til Sønderjylland efter et halvt års ansættelse i et revisionsfirma i Århus. Han blev ansat på det daværende Broager kommunes socialkontor i Møllegade den 1.11.1954, hvor han sammen med fem medarbejdere betjente borgerne i det daglige. Han blev aldrig bureaukrat men udviste en varm menneskeforståelse.

1.10.1965 blev Knud Møller kæmner, og i dette hverv blev han leder med 35 ansatte. Efter kommunalreformen i 1970, hvor hans stilling blev kommunaldirektør, valgte han at bibeholde sin gamle stillingsbetegnelse: kæmner.

I 1967 var Knud Møller i samarbejde med læge Svend Eskelund med til at etablere Fjernvarmen. Det var et stort og tidskrævende projekt. I 1986, da Peter Nielsen var borgmester, købte Broager Kommune “slottet” i Rendbjerg. Oprindelig var det bygget som privatbolig for teglværksejer H. Dithmer. Da Teglværket Rendbjerg nedlagdes i 1928, blev ejendommen erhvervet af Esbjerg Kommune og sidenhen drevet som børneinstitution.

Alssundkommunerne havde planer om at købe en ejendom og indrette et aflastninghjem for psykisk handicappede børn, men Broager kommune købte “slottet” og idag drives Rendbjerghjemmet som amtsinstitution. Der er plads til ca. 20 psykisk handicappede børn fra Sønderjyllands Amt i døgninstitutionen.

Den 1.7.1991 valgte Knud Møller at tage sin afsked på grund af en alvorlig sygdom. Arbejdet i bestyrelsen for Broager Spare- og Laanekasse fortsatte han indtil 1995. Som borger i Broager var Knud Møller kendt for sin store humoristiske sans og sin evne til at underholde et selskab til ud på de små timer. Som kæmner kunne hans humor endda komme til udtryk i versform.

Her er et eksempel på, hvad en borger, der havde glemt at betale sin ejendomsskat kunne modtage med posten: “Hvis økonomien er lidt stram og pengepungen føles kold og klam, så er det svært skatten at betale. Men da folk jo daglig skriger som gale, for at få kommunen til at betale, så kan vi kun appellere til skatteydernes nåde, om at pengene må indgå på den rette måde. Hvis alle skatterne i rette tid indgik, vi alle det meget bedre fik, så derfor kære Peter, ryst nu op med pengene, inden vi kommer for at pante sengene.”
Det var tider.

________________________________________

Køkkenleder Birgit Lei Byrådsmedlem
1982 – 1997 En stor indsats i det sociale arbejde i kommunen
Født 12.9.1936 i Kildebrønde sogn, Greve
Død 11.9.1997 i Skelde.

Datter af Erik Damgård, 1913 – 1998, der var byrådsmedlem og socialudvalgsformand fra 1950 – 74. Han var født i Jyderup og udlært gartner i 1931. Arbejdede som gartner i Ørslev, Kildebrønde og Augustenborg.

1933-34 aftjente han sin værnepligt i Roskilde. Derefter var han kommunalarbejder i Roskilde.

I 1940 kom han til Broager, hvor han blev ansat som skovarbejder ved Sønderborg Skovdistrikt under skovfoged Troels Trier Mørck.

1954 blev han vejformand ved Broager kommune, 1959 ansat samme sted som arbejdsformidler. Han blev valgt ind i sognerådet i 1946.

I 1950 blev han formand for socialudvalget og børneværnet. Birgit Damgård blev 1958 gift med vognmand Jørgen Lei 1982 – 97 Byrådsmedlem (soc.) 1990 – 94 Formand for Erhvervs- og Miljøudvalget 1995 – 97. Formand for Social- og Kulturudvalget 1981 – 96 Leder af Gentofte Kommunes Feriekoloni ved Dynt strand 1986 – 97 Bestyrelsesmedlem i Rendbjerghjemmet.

Birgit Lei kom til Broager i 1940 sammen med sine forældre og søskende. Hun gik i skole i Skelde og senere i Broager. Efter endt skolegang kom hun, som skik var, i huset som ung pige.

1955 – 1960 blev hun kontoruddannet på Danfoss. Senere arbejdede hun på kontoret i et murerfirma i Broager. Firmaet stoppede, og Birgit fik job i køkkenet på plejehjemmet Vestervang i Broager.

1981 – 86 var hun køkkenleder på Gentofte Kommunes Feriekoloni ved Dynt strand, hvor hun var som en mor for feriebørnene. Men det var mest indenfor det politiske arbejde hun blev kendt. Hun var nærmest født ind i politik i Socialdemokratiet, idet hendes far var stærkt engageret i det sociale arbejde og interesseret i børns og voksnes sociale kår.

Hun stillede op for Socialdemokratiet i 1982 og blev valgt ind i byrådet. I 1986, hvor hun var socialudvalgsformand , sagde hun med glæde ja til en bestyrelsespost i Rendhjemmet, et aflastningshjem for psykisk handicappede.

I 1997 måtte Birgit Lei tage orlov p.gr.a. en alvorlig sygdom, som hun bukkede under for den 11.9.1997. Hun vil blive husket af mange.

Birgit Lei var et varmt og kærligt menneske, for hvem det var helt naturligt at interessere sig for og tage sig af de mennesker, hun kom i berøring med. Samtidig havde hun sine meningers mod. Med sin sunde fornuft og sin retfærdighedssans var hun en ordholden og ærlig politiker. Hun var god til at løse op for spændinger i politiske diskussioner. Birgit Lei var et loyalt og helstøbt menneske.

____________________________________________

Campingpladsejer Christian Caspersen
Formand for Broager turistforening
Født 31.7.1931 på Gammelmark ved Dynt Strand
1938 – 1945 skolegang i Dynt Skole
Efterskole på Nordborg Slot

Efter endt militærtjeneste i Tønder og Fredericia Frederiksborg Højskole, Tune Landbrugsskole, Gymnastikleder i BUI gennem 25 år.

Formand for BUI i 15 år, medlem af Sønderborg Idrætshøjskole’ s bestyrelse i 25 år, heraf 15 år som formand.

Formand for Sønderjysk Idrætsforening Sønderborg Hovedkreds i 14 år.
Formand for Broager Sogns Forsamlingsgård i 23 år.
1960 gift med lærer ved Broager Skole, Ingeborg Petersen fra Øbening i Rødekro Kommune, som ligeledes var aktiv indenfor ungdoms- og idrætslivet.

1. april 1960 overtog parret gården Gammelmark efter Chr.Caspersens forældre og drev den som traditionelt landbrug. 1964 oprettede de Gammelmark Camping med 100 pladser. Senere blev campingpladsen udvidet 2 gange til 200 pladser.

Campingpladsen blev udover danskere, besøgt af hollandske, tyske og skandinaviske campister. I såvel det daglige arbejde som for fritidsinteressernes vedkommende var den personlige kontakt den røde tråd i ægteparret Caspersens liv.

Der var også kontakt med kongehuset, og herom beretter følgende lille historie: Frederik d. 9 badede gennem 30 år fra stranden ved Gammelmark. Første gang han ankom, spurgte han den da 6-årige Chr. Caspersen om vej. Det blev fremover indledningen til en kongelig snak . F.eks. da Chr.Caspersen ville oprette campingplads, stoppede kongen en dag og spurgte: Er det rigtigt, at De vil starte en campingplads?
CC: Ja, hvis jeg kan få tilladelse.
Kongen: Er der så ikke plads til mig mere?
CC: Jo, selvfølgelig. Deres Majestæt bader jo fra stranden til venstre, og jeg vil holde mig til højre.
Kongen: Fint, det er en aftale.

Da amtmanden senere på amtsrådets foranledning forespurgte kongen om hans syn på en eventuel campingplads, svarede kongen: Ingen problem, Caspersen og jeg er enige. 1996 solgte Chr. Caspersen gården og campingpladsen.

I forbindelse med campinglivet deltog Chr.Caspersen meget i organisationsarbejde. Han var i 15 år formand for de privatejede campingpladsers organisation DKCamp. Derefter formand for campingbranchens fællesråd Campingrådet i 5 år.

I 6 år var han Campingrådets repræsentant i Friluftsrådet. Formand for det lokale turistforeningsarbejde Broager Turistforening i 14 år. Chr.Caspersen har været medlem af Broager Spare- og Laanekasse’s bestyrelse og repræsentantskab i 25 år. Chr.Caspersen er kendt som en meget principfast og målrettet personlighed. Han holder sig i fysisk og åndelig fin form og en aktiv pensionisttilværelse, bl.a.som guide på Historiecentret Dybbøl Banke.

Der er optaget interview om Dybbøl Banke Historiecenter og Gammelmark Camping i 1997. 30

______________________________________________________

Helmut Christiansen, Skibsmægler i Egernsund, også kaldet ” Æ mægler”
født 29.10.1909 i Sønderborg
død 30.03.1981 i Egernsund

Helmut Christiansen var købmandssøn fra “æ Havbogade” i Sønderborg 1952-62 og 1966-74 medlem af sognerådet i Broager. Efter endt eksamen fra Statsskolen i Sønderborg tog han ud at sejle, men en synsfejl gjorde, at han måtte forlade sit elskede sømandsliv og gå i land. Han kom derefter i lære hos Styr og Kjær i Sønderborg og overtog senere faderens købmandsbutik i Havbogade.

Men skibsfarten og livet på søen kunne han ikke glemme og købte i 1933 sammen med skibsmægler R.D. Petersen, Stubbekøbing, skibsmægler Schumann’s forretning i Egernsund. En ny læretid på 4 år blev afsluttet med statsautoriseret skibsmæglereksamen i København.

Efter krigen blev han eneindehaver af forretningen i Egernsund. Mæglerkontoret startede i små lokaler i Hagge’s gård. Men pladsen blev for trang, og han byggede et lille hus, som i dag ligger ud til vandet overfor det nuværende Correl Line (i gamle dage “Olie” Madsen).

Skibsfarten måtte bøje sig for lastbilerne, småskibsfarten ophørte i slutningen af 1960’erne, og man kan næsten sige, at skibsfarten døde sammen med mægleren. Foruden skibsmægler var Helmut Christiansen også bestyrer for Gråsten Bank i næsten 30 år. Han var i to omgange (1952 – 1962 og 1966 – 1974) medlem af sognerådet i Broager,repræsenterende Det Konservative Folkeparti – eller en borgerlig liste.

I det politiske arbejde tænkte han mere på sagen, byen, kommunen end på det partipolitiske. Den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Jensen og Helmut Christiansen beskyldte i venskabelige toner gentagne gange hinanden for at være” den bedste for den anden”.

I det private liv var han meget interesseret i sin by. Sammen med toldkontrollør J.Funder-Nielsen var han den bærende kraft i Borgerforeningen i Egernsund i næsten en menneskealder. Den bedste karakteristik af Helmut Christiansen er givet af daværende sognerådskolleger, der betegnede ham som: Behagelig, bestemt og beskeden.

_____________________

Radioforhandler Lars Hansen 
Formand for Handels- og HåndværkerforeningenErhvervs- og Turistrådet
Født 15. 4. 1954 i Broager

Lars Hansen gik i Broager skole og gik ud efter 3. realklasse. Derefter kom han i lære som radiomekaniker.
I 1975 blev han udlært.

Indtil august 1976 arbejdede han som radiomekaniker i Augustenborg. Derefter aftjente han sin værnepligt.
I maj 1977 startede han sit eget firma Broager Radio med forretning og værksted.

I 1983 blev Lars Hansen indvalgt i handelstandsforeningen, hvor bestyrelsen konstituerede sig med ham som formand.

1987 blev han formand for det nyoprettede Broager Erhvervs og Turistråd.
1994 stoppede han som formand for handelsstandsforeningen, men fortsatte i Erhvers- og Turistrådet indtil 1997, hvorefter det blev nedlagt.

Den1.januar 1998 overdrog han Broager Radio, forretning og værksted til sin medarbejder Leif Hansen, der kom i lære hos ham i 1982. Lars Hansen ser tilbage på en spændende periode, hvor der var muligheder for at få afprøvet ideer, som man tit måtte kæmpe for at få gennemført, fordi det var nødvendigt at tage initiativ for at holde erhvervs- og forretningslivet i gang i det lille lokalsamfund.

Et af de nye tiltag var f.eks. ensartet profilering, d.v.s. opsætning af smedejernsskiltene på forretningsfacaderne. Pavillonen i parken blev sat op, og der blev foretaget udsmykning rundt omkring i byen. Der blev holdt markedsdage med Verdens største heks.

Samtidig var der også følelser af afmagt omkring udviklingen, som betød, at man efterhånden valgte det frivillige fællesskab fra, bl.a. fordi udfordringerne i hverdagens opgaver blev mere tidskrævende.

I januar 1995 arrangerede Broager Erhvervs- og Turistråd en utraditionel rejse til Letland. Baggrunden var en henvendelse fra Ribekunstneren Ole Videbæk, der havde fået en opgave i Letlands hovedstad Riga. Opgaven bestod i at opstille en teglskulptur, der skulle symbolisere Letlands genvundne frihed. Landet var netop blevet selvstændigt, frigjort fra de snærende bånd til den store nabo, Sovjetunionen.

Ole skulle bruge 8000 teglsten til sin opgave, som De Forenede Teglværker i Egernsund beredvilligt stillede til rådighed. Problemet var blot transporten til Letland. Ved hjælp af lokale sponsorer lykkedes det imidlertid at fremskaffe midler til transporten samt ved samme lejlighed at lave fremstød for det lokale erhvervsliv.

Samtidig blev der iværksat en omfattende indsamling af genbrugstøj, der kunne medtages på transporten og afleveres til Røde Kors i Letland. Udstyret med en lejet campingbus drog en delegation bestående af formanden for Erhvervs- og Turistrådet, Lars Hansen, forvaltningschef Knud H.Jensen, kunstneren Ole Videbæk og borgmester Jørn Lehmann Petersen en sen aften i januar måned afsted med retning mod Riga. Ca. tre dage senere efter en tur over Berlin, Warszawa, Minsk, Vilnius ankom de en tidlig morgen i Riga.

For at danne sig et nogenlunde overblik over forholdene i “det nye land” kontaktede de den danske ambassade i Riga. Ambassaden havde imidlertid indrettet sig på et hotel midt i byen. Dagen efter vendte de atter tilbage til ambassaden.

Af praktiske grunde lod de bilen stå der hele dagen. Om aftenen opdagede de, at der i parken overfor hotellet var mindehøjtidelighed i anledning af étårsdagen for opstanden mod Sovjetmagten. Lars Hansen ville gå tilbage til bilen for at hente et videokamera – de andre satte kursen mod parken. Tilfældigt ser Jørn Lehmann sig tilbage og opdager, at en uniformeret person fører Lars Hansen ind i en bygning, der viste sig at være en politistation.

Da de andre kom hen for at høre, hvorfor Lars Hansen var blevet arresteret, kunne ingen give svaret på grund af sprogproblemer. Ved hjælp af tolken fandt de ud af, at det var noget med bilen, men ikke præcist hvad. Efter en lang positiv snak om angrebet på politistationen for nøjagtig et år siden, mente man at stemningen var for, at man nu kunne gå. Det kunne man også – blot ikke Lars Hansen.

Han blev efterhånden mere og mere trykket af situationen, og bedre blev det ikke, da der dukkede en ny uniformeret person op, som førte ham med ud til en ventende bil. Nu troede de, at man ville køre bort med Lars, men han blev på bilens bagsæde, mens de øvrige personer i bilen diskuterede kraftigt.

Til sidst forelå resultatet: en bøde på 1,50 kr. – i danske penge – for at parkere ulovligt hele dagen. Lars Hansen var tydeligt lettet – dog kun indtil de andre foreslog ham “at sidde bøden af”, for så kunne man få en realistisk beskrivelse af forholdene i et lettisk fængsel. Lars’ usagte kommentar – hans blik alene – var et klart signal om at få fundet pengene i en vis fart, så han kunne blive løsladt. Efterfølgende syntes delegationen, at det var så god en historie, at de gerne ville give betjentene et par danske poser kaffe og naturligvis tage et foto af dem og Lars. De første afslog de bestemt, det andet kunne lade sig gøre, men kun hvis de vendte ryggen til. Lars Hansen er kendt for sin lattermildhed og sans for practical jokes. Men ovennævnte historie kunne han ikke se det sjove i.

 

_________________________________________

Knud H. Jensen
Kommuneingeniøren, der satte sit kunstneriske præg på byen.
Født 6. 7.1948 i Hadsund.

Knud H.Jensen er vokset op i Hadsund,
1965 Realeksamen Hadsund skole
1969 Svendebrev som tømrer
1972 Bygningsingeniør, Anlægsteknik fra Ingeniørskolen i Horsens
1975 Merkonom i organisation og ledelse fra
Handelskolerne i Thy og på Mors
1973 – 76 Ansat ved Morsø Kommune, teknisk forvaltning
1976 ansat som kommuneingeniør og bygningsinspektør ved Broager Kommune
1982 Civilforsvarsleder uddannelsen, samme år civilforsvarsleder
1986 Brandinspektøruddannelse i Virum, samme år brandinspektør
1994 Beredskabschef

Efter nogle år som projekterende ingeniør ved Morsø Kommune blev Knud H. Jensen i 1976 ansat som kommuneingeniør på Broagerland. Udover det tekniske og miljømæssige område har han
med sin interesse for kunst og kreative løsningsforslag forsøgt at sætte sit præg på Broager Kommune.

Som en at de første byer i Danmark, blev Broager bymidte i 1981 efter Knud H. Jensens idé anlagt med stillegader. For at få gennemført idéen i praksis udarbejdede han et nyt koncept for beskæftigelsesarbejde for unge ledige. Dette koncept ind bragte statstilskud til gennemførelse af ideen om trafiksanering .

Udsmykningen af granitsøjIerne rundt om i byen er senere udført af Knud H. Jensen i 1989.
Han var i 1987 med til at oprette Broager Kommunes erhvervs- og turistråd. Gennem hele rådets virke fra 1987 – 97 fungerede han som rådets sekretær. Samarbejdet i erhvervs- og turistrådet og mellem rådet og Broager Kommune muliggjorde, at mange af Knud H. Jensens ideer kunne gennemføres.

I 1988 tegnede Knud H. Jensen pavillonen i byparken og forelagde idéen om parkkoncerter om søndagen. Pavillonen blev opført ved frivillig arbejdskraft af borgere og håndværkere. Hver sommer er der musikalsk parkunderholdning.

I 1989 var Knud H. Jensen initiativtager til oprettelsen af Broagerlands Kunstfond og en støtteforening, nu Broagerlands Kunstforening. Kunstfonden sikrer midler til opstilling af kunst i kommunen. I 1990 blev der afholdt en international arbejdslejr med deltagere af unge kunstnere. Knud H. Jensen var projektleder og i samarbejde med kunstneren Klaus Weis og frivillige fra Broager udførtes relieffet Vor Fælles Fremtid på Broagerhallens gavl ud mod Vestergade.

I 1991 gennemførtes et mere specielt og udadvendt erhvervs- og kulturprojekt i Letland. Det var kombineret med en indsamling og transport af nødhjælp til Riga. Med på turen var borgmester Jørn Lehmann-Petersen, erhvervsrådsformand Lars Hansen og sekretær for rådet Knud H. Jensen.

Knud H. Jensen er selv en habil maler og billedhugger. Han har bl.a. udsmykket parken med en vandkunst og det lille torv Storegade/ Østergade med en fugleskulptur. Knud H. Jensen er kendt for sin idérigdom. Samtidig med, at han har kunstnerisk talent, er han som forvaltningschef såvel i det daglige arbejde som i mødesituationer en skarp analytiker, en fighter, der gennemfører sine målsætninger.

Han har en god portion humoristisk sans Og evnen til at begejstres. De mange projekter kan dog tage pusten fra medarbejderne i teknisk forvaltning. De har små stopskilte liggende under skrivebordene, og skiltene bliver rakt i vejret, når det en gang imellem bliver for meget af det gode.

_____________________________________

Gårdejer Hans Struck, Formand for D.S.K. og Dansk Samfund
Født 27. 2. 1896 i Mølmark
Død 6. 6. 1979 i Mølmark

Hans Struck er født og opvokset i Mølmark. Han gik i kommuneskolen i Broager i den tyske tid.
Derefter kom han på Hjels efterskole og var ude at tjene ved landbruget.

I august 1914 blev de unge mænd fra Sundeved beordret til at møde op på Sønderborg Slotsplads med heste og vogne til inspektion, så tyskerne kunne gøre brug af dem i krigen.

Den 2.11. 1915 blev Hans Struck indkaldt som tysk soldat. Som mange andre sønderjyder blev han sendt til slagmarkerne i Frankrig og måtte opleve, hvordan mange faldt i kampen.

Den 7.2. 1917 blev han taget til fange af englænderne og sad først et halvt år i fangenskab i Frankrig for derefter at blive sendt til fangelejren Feltham i England. Her var han i to år.

De sønderjyske krigsfanger fik sendt aviser fra Danmark, f.eks. Dybbøl Posten og Hejmdal. I marts 1919 kom han tilbage til Danmark sammen med andre krigsfanger og blev modtaget i København ved en storslået og varm velkomst, en begivenhed han aldrig senere kunne glemme. Den stod i en skærende kontrast til de oplevelser, han har været igennem ved fronten og i fangenskabet.

Hans Strucks far døde i1919, og Hans blev bestyrer på gården i Mølmark for sin mor, og i 1928 overtog han den. Hans Struck var fra sin tidlige ungdom levende interesseret i det danske spørgsmål, og efter hjemkomsten gik han aktivt ind i genforeningsarbejdet.

Ved den store genforeningsfest i 1920 kørte han til Dybbøl Banke med krigsveteraner fra 1864. Hans morfar på 82 var også med. Bønderne fra Broagerland var med til at bygge mindehøjen op ved at køre mange læs jord i deres arbejdsvogne til Broager kirkegård. Vognmand Lausen kørte de mange store sten. Her mindes de faldne fra alle 9 kommuner.

Der blev i alt rejst 165 sten med 189 navne, 9 sten med bynavne og en topsten. Når man går rundt om mindehøjen og læser, bliver krigens konsekvenser for den enkelte familie ubehageligt tydelig. Ud af de mange familier, der mistede en søn, var der over 20 familier i de ni kommuner, der mistede flere sønner.

Hans Struck var med til at oprette DSK’s afdeling for Broagerland (Danske Sønderjyske Krigsdeltagere) og blev afdelingens formand i 1950, og denne post beholdt han til sin død. Han var ligeledes meget aktiv i Broager Danske Samfund fra stiftelsen i 1933 til sin død i 1979.

Oprindelig var N.F.S Grundtvig med til at oprette Dansk Samfund i 1839, men det var først efter Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920, at navnet Dansk Samfund fik klang af fanfare i grænselandet.

Ved det tyske valg i 1930 fik Adolf Hitler 27 % af de afgivne stemmer i Schleswig-Holsten. Ved valget i 1932 blev det 51% mod godt 37% i Tyskland som helhed. Det gav stødet til, at man i Sønderjylland fik ekstra gang i Dansk Samfund. Og ved Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, stod det klart, at Dansk Samfund skulle danne modvægt mod nazismen.

Broager Danske Samfund havde to store, årlige fester, den ene Afstemningsfesten den 10.februar og den anden kongefesten den 26.september på Kong Christian d.X’s fødselsdag og senere den 11. marts, Frederik d. IX’s. I 1948 havde Dansk Samfund i Sønderjylland 59.000 medlemmer.

Hans Struck er kendt som en af de aktive skikkelser ved ringridningen over det meste af Sønderjylland. I 1923 blev han forrider i Gråsten, senere blev han rytterkomitémedlem og faneadjudant.

I over 40 år var han desuden taksator for Hesteforsikringen for Broager og Omegn, hvoraf han var formand i 12 år. I mange år var han meddeler (korrespondent) for Dybbøl Posten og Hejmdal.

Han var tillidsmand for Grænseforeningen og havde en lang række andre tillidsposter. Hans Struck har levet i en tid, hvor det var en udfordring at være sønderjyde.

Han var en glimrende fortæller og god til at formidle sønderjysk historie Han var meget værdsat for sin medvirken ved de mange mindesamvær efter genforeningen.

______________________________________

Børnehaveleder Else Sørensen, f.Jeppesen
Første leder af Broager danske Folkebørnehave 1941 – 1980
Født 221.1915 i Ordrup
Død 14.12.1989 i Broager

Frk. Else Margrethe Jeppesen indledte ved indvielsen af Broager danske Folkebørnehave den 10.august 1941 et langtvirke som børnehaveleder i Broager. Et af børnene i den store flok på 54, der var indmeldt, hed Poul Korse. Han fortæller i en artikel om børnehavens historie, som man kan læse mere om i Broagerland VIII: “Det naturlige centrum i al aktivitet i børnehaven var dejlige, frodige frk. Jeppesen. Alsteds nærværende, aktiv, idérig – hun var som en mor for os alle sammen – vi elskede hende. Hun udstrålede tryghed og varme. Jeg havde svært ved at forestille mig nogen bedre egnet til denne opgave. Børnehaven var hendes liv. Senere kom der også mand og egne børn til, og navnet blev ændret til fru Sørensen. Men for mig – sikkert også for alle andre af hendes “ældste” børn – forblev hun alle dage at være frk. Jeppesen. Når man senere i livet traf hende på gaden i Broager, blev man altid mødt med et varmt, genkendende smil og en aldrig svigtende interesse for, hvordan det gik én.”

Om formiddagen den 25.8.1941 kom Kronprinseparret cyklende fra Gråstenslot. Det var Kronprinsesse Ingrids ønske at se den børnehave, som havde modtaget støtte fra Kronprinsessens Fond. Eftertaler og rundvisning og en ordvekselmed nogle af børnene, cyklede det kongelige par videre til en forfriskning i præstegården med velkomstbuketten på bagagebæreren.

Broager Folkebørnehave lå dengang på Set.Pauli 20. Børnene mødte kl. 8,30 -12,00, hvor de havde middagspause, og derefter igen fra kl 13,00 – 15,30. Den 1.5.1947 flyttede familien Sørensen ind i den nybyggede børnehave i Vestergade 14. Det hed sig, at der var 3 slags børnehaver: Den frie moderne, den traditionsbundne, og så var der fru Sørensens!

Hendes mand, Rasmus Sørensen, var landpost. Når han havde pakker fra Daells varehus med ud til konerne på landet, sørgede han for at spare Daells for returpakker. Hvis kjolen ikke passede i størrelse, bragte han den videre til en anden, som han mente, den ville passe.I sin fritid tog han sig af reparationerne i børnehaven, og hvert år efter sommerferien var der nymalede møbler og legetøj.

I ægteskabet er der tre døtre. I 1997 er der blevet optaget en samtale på lydbånd, som handler om deres barndom i Vestergade.

 

________________________________________

Skorstensfejermester Thomas Jensen
Borgmester 1958 – 1974
Født 13.12.1912 i Kiel
Død 12.11.1989 i Broager.

Thomas Jensen var sognerådsformand 1958 – 70. Efter kommunalreformen i 1970 var han Broager kommunes første borgmester fra 1970 – 74.

Thomas Jensen blev født i Kiel.
Da han var fire år, døde moderen, og han kom til Gråsten, hvor han blev opdraget hos sin mormor.
Han gik i skole i Gråsten og startede tidligt som bydreng hos en grønthandler.

1928 kom han i lære som skorstensfejer i Gråsten. Han aftjente sin værnepligt i Haderslev og sluttede som korporal.

I 1946 blev han skorstensfejermester i Broager distrikt. Gennem sit erhverv blev han hurtigt kendt og populær på Broagerland. Ved valget i 1958 blev han valgt til sognerådsformand (soc.). “Tommy” var en yderst afholdt formand, der i høj grad kendte sine undersåtters ønsker.

Nogle borgere ønskede en svømmehal i tilknytning til idrætshallen. Svaret herpå var typisk og fyndigt: “Ja, når kommunen svømmer i penge!”

Ved det følgende valg fik han utroligt mange personlige stemmer.
Broager gennemgik i hans tid en enorm udvikling, rådhuset blev bygget, “Thomashus”, eller “Det røde kabinet”, som det hed i folkemunde. Skolen blev udvidet, Broagerhallen blev opført. Der blev anlagt mange nye gader med tilhørende parcelhuse: Der blev købt gårde og jordarealer ned mod Nejs, området omkring Solskrænten, Møllegade og Drosselvænget blev bebygget.

Alderdomshjemmet blev udvidet med en plejeafdeling.

Ved Rendbjerg blev der udstykket et stort sommerhusområde. Såvel i Brunsnæs som i Vemmingbund blev der bygget flere sommerhuse. De nye beboelser omkring Dyntvej kom så småt igang.

Thomas Jensen gik ind for disse opgaver med stor energi. Hvis der kunne spares, gjorde han arbejdet selv. Eeks. tømrede han selv en badebro op ved Lågmade. Så var der ikke mere vrøvl der.

Da man flyttede ind i de nye rådhuslokaler, var han selv med til at flytte ligningskontoret, for så vidste han, hvor papirerne blev af. Han vidste hvor borgerne boede, og det var let for ham at sortere og uddele selvangivelserne.

Da man planlagde etablering af Fjernvarmen, gik han aktivt med uden betænkelighed, selvom det kom til at betyde konkurrence for hans egen virksomhed.

1966 – 70 var Thomas Jensen medlem af Sønderborg Amtsråd. 1961 – 83 var han medlem af bestyrelsen i Broager Spare- og Laanekasse. Desuden var han medlem af landvæsenskommisionen. Thomas Jensen var en type, der trivedes i det mindre samfund, hvor han havde lokalkendskab.

Efter 16 år som sognerådsformand og deraf de sidste fire som borgmester valgte han at stoppe og give plads til yngre kræfter.

______________________________________________________

Niels Peder Breum
Plejehjemsbestyrer
Født
31.7. 1914 i Ansager, Ølgod

Niels Peder Breum er landmandssøn fra Skovlund ved Grindsted.
Efter afsluttet efterskoleophold i Grindsted var han ude at tjene ved forskellige landbrug i Jylland.
Derefter aftjente han sin værnepligt i Århus og Haderslev.

I 1937 begyndte han på Diakonhøjskolen i Århus. Han arbejdede efterfølgende med arbejdsløse i Århus og Horsens.

I 1938 tog han plejeeksamen på hospitalet for sindslidende i Nykøbing Sjælland. Her arbejdede Elisabeth Møller Frederiksen som sygeplejerske. De blev gift i 1942.

I en periode var N.P.Breum ansat ved KFUM’s sociale arbejde, indtil han i 1940 blev ansat på Fængselsbetjentskolen i København.

Under 2. verdenskrig var han ansat ved Statsfængslet i Vridsløselille, Psykopatanstalten Herstedvester, og i 1944 blev han udnævnt til overbetjent på Statsfængslet i Nyborg. Han var dengang i en alder af 30 år Danmarks yngste overbetjent. I 1949 blev N.P.Breum ansat som inspektør ved Stefanshjemmet i Århus, der er et hjem for kronisk syge patienter.

Den 1. august 1954 blev Elisabeth og Niels Peder Breum ansat som bestyrerpar ved De gamles Hjem i Broager (Senere plejehjemmet Vestervang). Som bestyrerpar for hjemmet skabte de i ordets bogstaveligste forstand et hjem for de gamle. Deres fem børn deltog i hverdagens mange gøremål, så der var en hjemlig atmosfære. Juleaften og årets øvrige højtider var man ligeledes sammen som én stor familie.

Niels Peder Breum har været medlem af Broager Menighedsråd. Han har været formand for sommerhusejerforeningen i Vemmingbund og Brunsnæs. I en stor del af den periode, hvor hans børn var medlemmer af Broager FDF, var han ligeledes formand for Broager FDF.

Fra 1965 til 1974 var N.P.Breum formand for Landsforeningen af Forsorgsledere i Sønderjyllands Amt, og i en årrække medlem af foreningens hovedbestyrelse.

Den1. august 1981 gik han på pension og nyder i dag, sammen med sin hustru , sit otium på Sundkrogen 13 i Sønderborg, hvor han er et aktivt medlem af malersammenslutningen SAMIS.

I Broager huskes Niels Peder Breum for sit organisatoriske talent, sine lederevner kombineret med myndighed og en god portion stilfærdig jysk lune.

En af sønnerne, Erik Breum, født 20.9.1945 er kommunaldirektør i Broager Kommune. Han startede som elev i Broager Kommune 1.9.1962, og efter 1 års militærtjeneste i 1965 og et ophold på Haslev udvidede Højskole i 1966, blev han den 1.9.1969 kommuneassistent i Broager Kommune. Samtidig blev hans kone Alice ansat som lærer. I 1972 blev han økonomichef og senere, i 1991, kommunaldirektør.

Erik Breum er bestyrelsesmedlem i Broager Spare- og Laanekasse, bestyrelsesmedlem i Broagerlands Kunstforening og medlem af Broager Menighedsråd. Han var aktivt medvirkende ved oprettelsen af Cathrinesminde Teglværksmuseum. Endvidere har han i mange år været regionsleder for Y-men’s Club.

I samarbejde med borgmester Jørn Lehmann Petersen har Erik Breum arbejdet for ny teknologi i Broager Kommune. Han er kendt som en målrettet og dynamisk leder.

____________________________________________________________________

Kroejer Heinrich Horn også kaldet “Heine Horn”
Kendt som den fuldendte krovært overfor alle gæster
Født. 20.4.1881 i Broager
Død 2.3.1971 i Broager

Overtog i 1903 – kun 22 år gammel -Jernbanehotellet efter sin far Nicolaj Horn.
Heinrich Horn hørte sammen med Johannes Ohrt, Adolf Bøse, Herluf Bennetzen, Claus H.Clausen, Dr.H.Dirksen mfl. til den generation af næringsdrivende, der prægede og aktivt deltog i foreningslivet i Broager.

1929 – 33 var Heinrich Horn medlem af sognerådet. 11931, da landbrugskrisen var værst, var han med til at oprette et grisemarked. Det blev et populært samlingssted for omegnens bønder med Heinrich Horn som vært. Det fortsatte i mange år, også efter at smågrisehandelen foregik ad andre kanaler. Det var et alsidigt foretagene.

Heinrich Horn havde et landbrug med både køer, heste og svin, derudover vognmandsforretning med transport af slagtesvin til slagteriet, købmandshandel, handel med brændsel, et lille mølleri og kro med tilhørende hotel. Han var den kromand i byen, der var kendt for sin upartiskhed. Alle gæster var velkomne.

Heine Horn lagde krosal til dilletant, brandværnsfester, danseskole, begravelser, ringriderbal, l.maj fester og til et kommunistmøde, hvor Aksel Larsen talte.

Som kromand var han kendt for at være den fuldendte vært,der gav alle gæster den samme, noble behandling.

Hvert år deltog han på ringriderpladsen med et øltelt, der hed “Slukning af tørst”. Teltet stod ved siden af Det frivillige Brandværns køretøj. Heinrich Horns kone, Karoline, var en meget dygtig husmor.
Hun huskes for sin dejlige mad.

Herom berettes i det følgende: Johannes C.Schøn, Blans, som var kommis hos Heinrich Horn 1954-55, fortæller: “Han var en lille, trind mand, altid rød i mosset, men livlig, han havde et helt eventyrland på hjørnet af Ramsherred. En dag skulle vi have suppe til mad, og Heinrich Horn spurgte mig så, om jeg kunne lide suppe. Da havde jeg allerede spist to tallerkener fulde, og jeg fortalte ham, at suppen smagte herligt, så jeg tog en tredje portion. Da jeg så skulle spise den fjerde tallerkenfuld, spurgte han mig, om jeg vidste, hvad det var for en suppe, så svarede jeg nej. Han sagde så grinende, at det var sortsuppe, (blodsuppe).

Nå, svarede jeg, så tog jeg det femte tallerkenfuld, men så var jeg også mæt.
Sommetider stod menuen på rågeungesteg. Overfor Heinrich Horn boede skovfoged Mørk, og han skød af og til rågeunger, som Karoline Horn købte og tilberedte”.

Johannes C. Schøn sværmer den dag i dag for Karolines dejlige rågestegssovs.

__________________________________________________________

Teglmester August Hilmer
Aktiv i oprettelsen af socialdemokratisk politik i kommunen
Født 5.8. 1873 i Lippe Detmold
Død 11.1.1936 i Nybøl

August Gottlieb Wilhelm Hilmer kom fra Lippe Detmold
1897 gift med Marie Cecilie, f. Henningsen
1899 teglmester på Rendbjerg teglværk
1914 – 18 deltog i 1.verdenskrig
1921 – 28 kontorbestyrer og siden formand i Dansk Arbejdsmands Forbund
1922 Medlem af Broager Sogneråd
1922 Medlem af Sønderborg Amtsråd

Derudover var han medlem af vejudvalget, erhvervsskatteudvalget og epidemiudvalget og formand for DSU

Da teglværksindustrien blomstrede op i slutningen af det forrige århundrede, tiltrak det mange, dygtige arbejdsmænd til Egernsund, Nybøl Nor og Broagerland.

Der var gode penge at tjene. Mændene kom fra Ærø, Sverige, fra Posen i Vestpreussen (nu Polen) og Tyskland. August Hilmer kom fra Detmold. Han blev gift med en dansk pige og lærte at tale og skrive dansk.

Som 26-årig blev han teglmester på Rendbjerg, der var Sundeveds største teglværk.
Teglmesteren var en central person i teglproduktionen. Han havde en akkord med teglværksejeren om sæsonens produktion. Han var selvstændig arbejdsleder for alle ansatte og ansvarlig for arbejdet lige fra lerbjerget og til leveringen af de færdige, brændte, sorterede og fejlfri produkter.
Teglmesteren ansatte de folk, han havde brug for.

August Hilmer’s store interesse for arbejdskammeraterne og de dårlige, sociale forhold dengang blandt teglværksarbejderne, medførte, at han meget aktivt gik ind i lokalpolitik. Han startede den socialdemokratiske vælgerforening for Egernsund og blev valgt ind i den første kommunalbestyrelse i 1922, opstillet af Socialdemokratiet, den eneste liste, der var knyttet til et politisk landsparti.

For arbejderklassen var det politiske samarbejde vigtigere end det nationale sindelag. I det politiske arbejde var det den enkelte persons evner, der talte. Der var i den første kommunalbestyrelse syv medlemmer, der var dansksindede og fire, der tilhørte det tyske mindretal.

August  Hilmer var næstformand fra 1925 – 28.
I 1928 blev Rendbjerg Teglværk, det største teglværk på Sundeved, nedlagt.

August Hilmer blev derefter teglmester i Nybøl og flyttede fra sit hus i Skovgade i Egernsund til Nybøl. Her døde han i 1936 i en alder af 63 år.

________________________________________________

6310-0086.JPG


Skolelærer Christian F. Andresen
Sognerådsformand 1924 – 1925
Født 31.5.1856 i Sønderhav, Bov
Død 22.2
.1934 i Broager

Christian F. Andresen gik i skole i Holbøl.
Senere blev han optaget på Tønder Seminarium på den danske linje.
I 1878 fik han lærereksamen. Samme år blev han ansat på Broager Skole.
1882 tog han en ekstra eksamen (Zweite Priifung)

1911-34 formand for menighedsrådet
1913-28 formand for Sygeplejeforeningen
1924-25 sognerådsformand

Chr.F.Andresen var en degnetype, der som lærer deltog engageret i det offentlige liv. Da han var dansksindet, valgte han at gå på pension i 1911. Samme år blev han valgt til formand for menighedsrådet, og dette hverv varetog han til sin død.

Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev han grundet sin dansksindethed interneret på Sønderborg Slot i nogle måneder. I overgangstiden fra 1918 – 20 inden afstemningen blev han valgt som den sidste preussiske embedsmand – Amtsvorsteher – som der var to af i kirkesognet. Som regel tilhørte de det tyske mindretal.

I 1924 blev han valgt til sognerådsformand.
Omstillingen fra det preussiske styre med 9 Gemeinder til et centralt styret kirkesogn var ikke problemfri, Chr.F.Andresen havde gode evner som formidler, og han blev ofte bedt om at hjælpe med at få
udviklingen til at glide.

Han var medarbejder ved værket Traps Danmarkshistorie (4.udgave).
Chr.F. Andresen blev udnævnt til æresmedlem af Broagerlands Lærerforening.

Den 1juli 1936 blev der afsløret en mindesten for ham med indskriften : ‘Tak for dit Virke, i Skole som i Kirke”. Denne mindesten står i mindelunden lige indenfor kirkelågen overfor plejehjemmet Vestervang.

I ægteskabet med Ingeborg, f. Hansen, var der ikke børn.
Ingeborg Andresen’s bror, Peter, var sammen med andre mænd fra Broagerland udvandret til Bergen i Norge.

De stiftede i 1918 Bergensfonden til Broager Sogns Vel. Formålet var en årlig uddeling af legater til nødlidende danske borgere i Broager. Chr. F.Andresen var formand for fondet.

Ægteparret Andresen’s hus i Vestergade 28 blev testamenteret til bolig for ældre, danske borgere. Efter en gennemgribende renovering er huset i dag legatbolig med tre lejligheder.

______________________________________________

Folketingsmedlem I.P.Nielsen.
Sjællænderen der blev sønderjydernes repræsentant på tinge.
Ridder af Dannebrog, Fortjenstmedaljen i Guld
Det preussiske Røde Kors’ Orden af 3. Klasse
Født 23.4.1873 i Tybjerglille
Død 19.4.1952 i Dynt

I.P. Nielsen beskrives i “I.P.Minde bogen” af sin mangeårige ven, fhv.minister og folketingsmand Frede Nielsen, som: “Lille af vækst, uanselig af ydre, foragtende alle krav om personlig pillenhed og formfuldendthed – og dog den elskede og dybt respekterede centrumsfigur, hvor han kom”.

Og om hans liv: “Et eventyr om levende interesse og ukueligt livsmod, om brogede og berigende oplevelser, om et offervilligt tjenersind overfor de opgaver, han satte sine kræfter ind i, og navnlig om den absolutte indlevelse i budet om at elske sin næste som sig selv”.

I.P.Nielsen fortæller: “Jeg er landsbydreng. Født i 1873. Meget har jeg oplevet, thi det har næsten uafbrudt været en bevæget tid, både indrepolitisk og verdenspolitisk. Indrepolitisk har jeg levet med i provisorietiden med de lyseblå gendarmer. Og verdenspolitisk har jeg oplevet adskillige krige, derunder to verdenskrige”.

I.P Nielsen kom efter endt skolegang i bagerlære. I 1893 drog han på valsen som bagersvend gennem Danmark og endte i Flensborg.11894 kom han til København.

Hans interesse for samfundsforhold og politik blev vakt. Han søgte optagelse i den revolutionære klub ” Den ny arbejderskole”. Han ville kæmpe for” højnelsen af den danske arbejderklasse”.

I 1895 gik turen til Hamborg, Amsterdam, Rotterdam, Antwerpen, Zurich, Wien og Berlin. Overalt stiftede han bekendtskab med socialdemokrater, hvoraf mange blev til venskaber, der holdt hele livet.

Fra slutningen af 1895 til 1920 boede han med sin kone og børn i København, hvor han var meget fagligt og politisk aktiv.

1910 – 29 var han medlem af “De samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg”.
1910 – 26 var han medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. 1919 – 29 medlem af Socialrådet.

I 1919 blev han folketingskandidat i Frederiksberg 3.kreds.
11920 sendte Thorvald Stauning ham til Sønderjylland, hvor han repræsenterede Socialdemokratiet i den sønderjyske storkreds fra 1920 – 1943.

Han bosatte sig ved Dynt strand.

Gennem en lang periode var I.P. Nielsen formand for Sønderjysk Hjælpefond, hvorved han fik et nært forhold til kongehuset, særlig til det daværende kronprinsepar. Når parret opholdt sig på Gråsten slot, badede kronprins Frederik fra sit private badehus ved Dynt strand, hvor I.P Nielsen havde sit hjem.

I.P. Nielsen var berømt for sin hjælpsomhed. Han var ikke altid lige let at overtale. Men når han gik ind for en sag, satte han en ære i at bringe den i orden. Han gik ind og ud alle steder, sagde man, “fra kongens slot til fattigmands hus.” Mange kom til ham i hans hjem Hytten for at bede om råd eller hjælp. Han sagde: ” De kommer fra alle partier. Men det er jo også meningen med os. En politiker skal være sit folks tjener. Det er bare ikke gået op for dem allesammen. Derfor kommer folk til mig.”

Man kan læse om I.P.Nielsen i: “I.P.Nielsen Minde – bogen, 1953 Broagerlands lokalhistoriske Arkiv”

_______________________________________________

Murer Niels Christian Petersen
“Store Christian”
Oprettede Murerforbundet på Broagerland
Født 9.4.1870 i Aare, Årup på Fyn
Død 5.5.1959 i Smøl

Niels Christian Petersen blev født på Fyn.
Faderen var sønderjyde, han kom fra Stenderup.

Niels Chr.Petersen gik i skole på en måde, mange skoleelever i dag ville misunde ham; to gange om ugen. Men den øvrige tid med hårdt arbejde var ikke misundelsesværdig. I en avisartikel og -interview med den 81-årige Christian fortælles der om hans barndom:

“Christian Petersen repræsenterer en Generation, som har haft adskilligt strengere Vilkaar end den, der er fulgt efter. Hans Aarhundrede var ikke Barnets. Han blev født i Aare på Fyn. Da han var fire, flyttede familien til Smøl ved Broager, til det Hus, hvor Store Christian stadig bor. Faderen var Skrædder, og der var mange Børn.

” For et Sæt Tøj betalte man dengang 10 Mark (en Mark var 88 Øre)”, fortæller han selv.
“Det var ofte kummerligt, men har een lært at sulte, skønner een dobbelt på at faa noget at spise, naar Lejlighed byder sig. Som Dreng kom jeg ud at passe Køer for Bønderne. Det var op Klokken 3-4 om Morgenen og ud at vende Tørv, indtil Solen stod højt på Himlen”. Adspurgt om skolegangen, sagde han: ” Ja, vi lærte vort Fadervor og at gå uden om Ild og Vand.

Senere har jeg også sagt til min Lærer, at meget andet har jeg ikke haft ud af min Skolegang”.
“Det har du da vel, Christian”, sagde han.

I 1886 gik Christian som 16-årig i murerlære. Efter at have taget svendeprøve tog han på valsen til Tyskland, deltog i urolighederne i Hamborg. [I 1892 besluttede Store Christian at tage til Amerika og prøve lykken. Han fortæller:

“Naar man rejser som Tramp (vagabond), maa man træde varsomt, i hvert Fald naar det gælder mørklagte Godsvogne. I dem fandtes der i Forvejen en Snes Stykker og blandt dem Jack London. Hele Flokken var på Vej til Washington for at demonstrere mod Arbejdsløshed, mod Regering, mod Samfundet, kort sagt mod alting. Jack London var en gæv Fyr.”

I Jack Londons bog “Vagabondliv” omtales Niels Christian Petersen som “the big dane”.

I 1899 vendte han tilbage til Danmark, og efter at have arbejdet som murer forskellige steder i landet, giftede han sig og bosatte sig i Smøl.

Som 19-årig havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet og var med på barrikaderne ved strejkerne efter 1. verdenskrig. Han var med til at starte en socialdemokratisk forening i Broager oprettede et murerforbund, hvor han i mange år var kasserer. Derudover var han medlem af menighedsrådet og bestyrelsesmedlem i Broager Sygekasse.

____________________________________________________

Teglværksejer A.C Møller
Ejer af teglværkerne Grønland, Island, teglværket ved Nybøl Nor
og Lervarefabrikken

Født 17.10. 1892 i Ejby ved Odense
Død 02.06. 1980 i Egernsund
Skolegang til 14-15 års alderen

1911 – 12 Vinding Højskole (gymnastik )

1912 – 16 Værnepligtig
1916 teglværksskole i Svedala,Sverige
1917 forvalter på Møllers teglværk, Esbjerg (ejet af Rederiet Lauridsen)

1918 – 19 medejer af et tørveværk ved Langeskov
1919 overtog han teglværket Grønland i Egernsund, sammen med l.C. Sørensen, Varnæs
1920 gift med Ella, født Petersen – erhvervede teglværket Island/ Lille Tornskov
1938 grundlagdes Sønderjysk Lervarefabrik på Grønland

Efter genforeningen formand for ungdomsforeningen og skolekommisionen i Egernsund.
Medlem af sognerådet i syv år.

I perioder medlem af De Forenede Teglværker.

A.C.Møller blev født i Ejby syd for Odense, hvor hans far havde landbrug og teglværk.
Han var næstyngste barn i en flok på 7.
Faderen døde, da A.C.Møller var 13 år, og moderen førte gården videre. En storebror drev teglværket. A.C.Møller hjalp til i perioder, men han havde ikke lyst til at få en landbrugsuddannelse.

Det boglige havde heller ikke hans interesse, fortæller han i sine erindringer. Han betegner sig her som “noget af en original”. Som barn kunne han lide at lege “teglværkslege”, hvor han selv var chefen, der uddelegerede arbejdet. Det blev da også teglværksbranchen, der blev hans fremtid.

Han ville gerne have været på teglværksskole i Tyskland, og han gik på teknisk skole i Odense for at lære tysk. Men 1.verdenskrig satte en stopper for rejseplanerne.

Efter at have overtaget teglværket Grønland i Egernsund, oplevede han situationen efter genforeningen således: “Da børnene voksede til, meldte skolen sig, og i den herskede temmelig forvirrede tilstande. Indbyrdes uenighed mellem lærerne, myndighederne og endelig forholdet dansk-tysk.”  Og: “I sognerådet kom jeg vel ind midt i tyverne og sad i syv år. Arbejdet her optog mig efterhånden så meget, og jeg fik også på denne måde gavnet Egernsund skole og vejvæsen. Men efter syv år blev jeg klar over, at jeg måtte melde fra, hvis jeg ikke skulle forsømme mit arbejde. Spørgsmålet dansk-tysk spidsede til, og en børnehave måtte oprettes, da tyskerne havde oprettet en sådan og derfra fødte den tyske skole med børn”.

Også fru Ella Møller var meget socialt engageret. Sammen med provst H. Rohleder og I.P.Nielsen medvirkede hun til oprettelsen af en dansk børnehave i Egernsund, der blev indviet i 1936. Hun var desuden formand for Sygeplejeforeningen.
__________________________________________________

Kunstmaler Peter Nicolaisen
Født 29.11.1894 i Balkan
Død 10.121989 i Egernsund
Opvokset på en gård i Boager Østermark, syd for Ribe

1909 – 13 i lære som håndværksmaler
1913 – 14 Vallekilde Højskole
1915 – 18 soldat i 1.verdenskrig
1919 – 20 Holbæk Håndværkerskole, hvor han forberedte sig til akademiet
1920 – 26 Kunstakademiet i København, elev hos Aksel Jørgensen
1926 – 28 Akademiets rejselegat, studierejse til Rom og Firenze
1930 – 32 bopæl i Tønder
1932 – 40 fribolig på Schackenborg slot, portnerboligen

Gift med Wilhelmine Karoline Friderike Asmussen (Mimi) som var barnefrøken på slottet
1941 – 89 bosat i Egersund

1. store maleriske periode “Schackenborgtiden”
2. store maleriske periode ” Egernsundtiden”

Peter Nicolaisen debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1931 (Den Fries udstillingsbygning).

Han deltog i adskillige udstillinger, bl.a. Charlottenborg, Tønder Kunstmuseum og Å-udstillingerne.
Peter Nicolaisen betegnes som grænselandets “Grand old man” i kunsten. Han sagde om sig selv:
“Jeg har søgt modsætninger og elsker kontraster”.

De to store produktive perioder genspejler modsætningerne i det sønderjyske landskab. I “Schackenborgperioden” skildrede han vestsønderjyllands barske natur. I “Egernsundperioden” østkystens blide landskab. Kontrasten i disse to landskaber kommer tydeligt til udtryk i farvevalget.

Hans motivkreds var det velkendte og nære, mennesket, naturen, landskabet og arkitekturen. Især i den første periode var han inspireret af Emil Nolde. Naturen, luften, lyset og vejrliget samordnes i store , kraftfulde penselstrøg. De rene, stærke, ekspressive farver understreger det dramatiske i naturen. Peter
Nicolaisen betegnes både som impressionist, ekspressionist, realist og romantiker.

I anden periode indfanger han det lyse, lette samspil mellem himlens og havets blå, mellem det gule og grønne i skov og mark med brede, hurtige, impressionistiske strøg.

Hans ærlighed og ubestikkelighed overfor det, han så og gav konkret udtryk for, gør ham til realist.

Peter Nicolaisen er den maler, der bringer lys, luft og vejrlig ind i billedkunsten. Han er Sønderjyllands store naturfortolker i det 20. århundrede.

______________________________________________________

Murer Christian Nicolaisen
Den første socialdemokratiske sognerådsformand 1946 – 1958
Født 17.12.1885 i Dynt
Død 3.10.1961 i Dynt

Efter endt skolegang og konfirmation kom Christian i murerlære. I 1905 blev han udlært.

Han deltog i 1.verdenskrig og var bl.a. i Rusland.
Efter at være vendt hjem arbejdede han i murerfaget.

I Bogen “Broager Kirke og Gamle Minder fra Broagerland” af museumsinspektør Jens Råben, Sønderborg slot, står der: “Under Kalkningsarbejde i Kirken i Aaret 1923 fandt murer Nicolaisen fra Dynt Spor af Kalkmalerier i Korhvælvingen og afdækkede et Stykke deraf”. Det viste sig at være gamle kalkmalerier fra før reformationen.

Nationalmuseet stod for restaureringen, og man daterede arbejdet til 1581. Jens Råben skriver videre:” Nu er de gamle Malerier en Seværdighed og en Pryd, og der er kommet langt mere frem for Dagen, end man først havde ventet, ikke alene i Korrummets Hvælving, men også i Apsisrundingen, Hvælvingen mellem Korsfløjene og på Væggen i den nordlige Korsfløj”.

Tidsbestemmelsen er blevet præciseret til 1587 ved den seneste restaurering af kirkens kalkmalerier i 1994.
Takket være murer Nicolaisen er værdifulde kalkmalerier i Broager kirke blevet bevaret for eftertiden.

Christian Nicolaisens store interesse for samfundsforhold og politik og dertil hans ærlige optræden gav ham mange offentlige tillidshverv.

1920 – 61 bestyrelsesmedlem i Broager Sogns Sygekasse heraf formand fra 1939 -1961
1937 – 58 socialdemokratisk sognerådsmedlem
1939 – 59 bestyrelsesmedlem og kredskasserer i Socialdemokratiet, Sønderborgkredsen
1946 – 58 Broagers første socialdemokratiske sognerådsformand

1950 – 58 medlem af Sønderborg amtsråd, hvor han blev valgt ind i flere udvalg: i forretningsudvalget 1950 – 58, vejudvalget 1954 – 58, sundhedsudvalget 1950 – 58 og overepidemikommisionen i 1950 – 58.

Da Chr. Nicolaisen efter 20 års virke som bestyrelsesmedlem og kredskasserer i Socialdemokratiets Sønderborgkreds, trak sig tilbage pga. alder, fik han af formanden:
“… en hjertelig tak og hyldest for den aldrig svigtende interesse, trofasthed og dygtighed, hvormed han har deltaget i kredsens arbejde – og navnlig m.h.t. varetagelsen af kassererhvervet. Der har altid været den pinligste orden i pengesagerne – og der har bestandig været ført en økonomi, der til enhver tid gav sikkerhed for en tilstrækkelig likvid kassebeholdning. Chr.Nicolaisen hører til vore pionerer fra I.P.Nielsens og Frede Nielsens dage.
Chr.Nicolaisen efterfulgtes på posten af sin søn, Chr.Nicolaisen jun., som også var den sidste formand for sygekassen.

Hans søn, Egon Nicolaisen, er ansat ved Broager Kommunes person- og folkeregister. Han har arvet sine forfædres ordenssans og påpasselighed.
________________________________

Fabrikant C.H.Clausen – Igangsætter og nytænker
Født 19. 10. 1901 i Broager
Død 5. 11. 1974 i Broager
1910 – 17 Tysk højere realskole i Sønderborg
1917 – 19 Højere realskole 11 i Flensborg
1919 – 21 Handelsskole i Odense
1919 – 21 Ingemann Christensen & Co Kontraktavl og Frøeksport i Odense
1921 – 23 Korn- og foderstofuddannelse i Quedlinburg A.Harz

20.4.1932 forpagter han faderens firma i Broager.
Christian Heinrich bør ses på baggrund af sin far Claus Heinrich Clausen, idet far og søn har præget Broager kommune med en usædvanlig idérigdom og nytænkning, såvel kulturelt som erhvervsmæssigt i to trediedele af dette århundrede.

Faderen, der blev kaldt “Claus Kino”, “Claus Luft” eller blot “C.H.”, startede Broager Biograf i 1921, og han rejste sammen med sønnen rundt med biografforestillinger.

Han var fabrikant og forhandler af ventilationsskorstene til svinestalde, bilforhandler og importør af mærket “Nash” og eneforhandler af gasgeneratorer.

En af de mange mærkesager var Vemmingbund strand og sommerhusområde, som han ønskede at gøre til et turisttrækplaster.

Han sørgede for, at der blev plantet 22.000 grantræer, stillede et sommerhus til rådighed som 1.præmie ved lodseddelsalget og startede traditionen Vemmingbund strandfest.

C.H.Clausen var formand for Husflidsforeningen, Tobaksavlerforeningen (under krigen), Såsædsforædlingens Fremme, Planteforningen, Turist-og Strandforeningen.

Han var medstifter af Broager Brugskunst, Broager Filétstores Industri og Broager Vandværk.
Han uddelte 200 roser og opfordrede brouringerne til at plante flere roser for at
gøre Broager til “Rosernes by”.

Han søgte at få etableret springvand i parken,fremstillede belysningseffekter til dansegulve og reklameskilte med refleks og organiserede projektørlys på Broager kirke.

Ved juletid var det så heldigt, at der kom sne, så han lod kirken fotografere sneklædt i projektørlys, og lancerede dermed julekort fra Broager. Et eksemplar med julehilsen blev sendt til kong Chr.d.X.
Og man kunne blive ved.

Sønnen førte sin fars idéer videre og var også en udpræget nytænker og forud for sin tid.
I 1938 startede han opdræt af slagteænder. “Broageranden” blev landskendt. I Broager kaldte man virksomheden “Andefarmen”. Den bestod af tre afdelinger: ægrugeri, opfedning og slagteri.
En del af virksomheden lå på Broager skoles areal mod Nejsvej.

Under 2. Verdenskrig startede C.H.Clausen en maskinfabrik, hvorfra der solgtes transportable kartoffelkogere. Den blev udvidet med salg af vandingsanlæg til landbruget. Og senere omfattede virksomheden også handel med entreprenørmaskiner, på et tidspunkt var C.H.Clausens Maskinfabrik den største virksomhed i Broager.

De mange aktiviteter og den store indsats var præget af livsglæde og kærlighed til
den egn, hvor Clausen familien har levet siden 1798.

________________________________________

Handelsgartner Ingrid Bennike Madsen

Medstifter af GASA, Sønderborg Afdeling
Født 7.3.1899 i Kolding
Død 9.1.1992 i Broager

Ingrid Bennike Madsen blev født i Kolding.
Hun var datter af modelsnedker og kalkulator Aage Bennike.

Som 16-årig gik hun ud af latinskolen med en pæn præliminæreksamen.

Derefter fulgte nogle år som ung pige i huset, bl.a. hos en onkel i Tranebjerg på Samsø.

Efter et ophold på Vallekilde Højskole giftede hun sig i 1920 med gartner Christian Madsen, søn af rebslager og folkebankbestyrer Lorenz Madsen, Broager.

Christian Madsen var under første verdenskrig flygtet over Kongeåen til “det gamle land”.

Derved undgik han at kæmpe på tysk side, idet dette ikke lige var sagen for en god dansker.

I 1922 købte ægteparret et handelsgartneri midt i Broager, beliggende på hjørnet af Vestergade og Gartnervænget, tidligere Nejsvej. Gartneriet, der var på ca. 3 td. land, lå bag beboelsen og forretningen.

Det bestod, da det var på sit højeste, af 5 drivhuse samt mistbænkplads med 120 vinduer.

Produktionen var potteplanter, tomater, agurker samt frilandsgrøntsager. Produkterne blev solgt i egen forretning, og overskudet af varer blev afhændet til grønthandlere i Sønderborg og på torvet hver onsdag og lørdag.

Fra 1949 blev varerne solgt gennem “GASA” i Sønderborg.

I august 1933 blev Chr. Madsen dræbt ved en trafikulykke. Dette var et hårdt slag for Ingrid, men da hun havde tre sønner at forsørge, fortsatte hun driften af gartneriet. Hun ansatte en dygtig bestyrer ved navn Frederik Holm.

Ingrid Bennike Madsen var en energisk lille dame, der stod megen respekt om. I tredivernes krisetider med dårlige priser på gartneriprodukter, måtte hun finde på en måde at supplere indtægterne på.

Hun var god til musik og dans, så derfor oprettede hun danseskole i Broager og Augustenborg, hvor hun underviste i dansens mange variationer.

Til trods for det hårde program fik Ingrid B.Madsen også tid til at dyrke sin store lidenskab, nemlig dilettant. Hun har medvirket i utallige vaudeviller, da hun også havde en god sangstemme.

Udover alt dette fandt hun også tid til at være formand for husholdningsforeningen i en årrække.

I 1949 var Ingrid B.Madsen også medstifter af Gartnernes Salgsforening, Sønderborg Afdeling, hvor hun var bestyrelsesmedlem de første år.

Det begyndte at knibe med kræfterne i midten af halvtredserne, så hendes yngste søn, Frede, overtog gartneriet, som han sammen med sin kone Karen Margrethe førte videre indtil 1990

__________________________________________________________

Teglværksarbejder Kristian Olesen
Medlem af Broager sogneråd 1950 – 66
Medlem af S
ønderborg amtsråd 1958 66
Sekretær i Fællesorganisationen for Broager og Nybøl 1943 66
Tilflytteren der blev Echensonne
Født den 15. 11 1907 i Staby, Ulfborg
D
ød den 4. 10. 1966 i Egernsund
.

Kristian Olesen blev født og voksede op Vestjylland, hvor han gik i den almindelige folkeskole. Blev konfirmeret og kom ud at tjene efter sin konfirmation.

Finder en sød pige, Erna Lorenzen fra Egernsund. De bliver gift i 1936.
De flytter til Broagerland og får
arbejde ved landbruget.
Senere bygger de et hus i Egernsund.

Kristian får arbejde på Teglværket Grønland”, en arbejdsplads han beholder lige til en alvorlig kræftsygdom forårsager hans alt for tidlige død.

Kristian
Olesen var fra barns ben opvokset i et godt socialdemokratisk hjem Vestjylland, en indstilling der i høj grad prægede ham gennem hele livet.

Han deltog med glødende interesse i sine medborgeres velbefindende.

Egernsund var en by, der i høj grad var præget af et stort socialdemokratisk flertal blandt byens beboere.
Det
kunne til tider give anledning til problemer med resten af Broagerlands beboere, hvor Egernsund ofte følte sig overset eller forbigået. Egernsund havde således i en hel del år et større indbyggerantal end Broager.

Kristian Olesens rige evner sammen med hans sociale indstilling bevirkede, at han
hurtigt fik tildelt en række tillidsposter.

Han blev således valgt ind i Fællesorganisationen for Broager og Nybøl i 1942året efter blev han valgt til sekretær, et arbejde han beholdt lige til sygdommen standsede det i 1966.

Han var i en årrække formand for Egernsund socialdemokratiske Forening. Medlem af bestyrelsen i Egernsund Børnehave, der for øvrigt blev startet før Børnehaven i Broager.

I bestyrelsen i Egernsund Brugsforening, og efter oprettelsen af Egernsund Kirkesogn blev han kasserer i menighedsrådet.

1950 blev han valgt ind i Broager sogneråd, en stilling han i høj grad gik op i, og sørgede på bedste måde at varetage sognets interesser. Fra 1950 58 medlem af socialudvalget, og fra 1954 til sin død medlem af kasseog regnskabsudvalget, et af de tunge udvalg.

I 1958 blev han valgt ind i Sønderborg Amtsråd for Socialdemokratiet.

Kristian Olesen var gennem sit alt for korte liv en værdig repræsentant for Socialdemokratiet gennem sit arbejde i sogneråd og amtsråd.

________________________________________________________

Peter Tychsen, Krammark
Bonden der deltog
engageret i det offentlige styre
Ridder af Dannebrog

Født 12.09.1900 på Krammark
Død 09.11.1978 på
Krammark

Peter
Tychsen blev født på gården Krammark, en stor gård på Broagerland med en meget interessant historie.

Efter endt skolegang startede han på en landbrugsuddannelse, men blev som 18årig indkaldt til militærtjeneste i 1.verdenskrig.

11920 var han på Ryslinge Højskole.
Derefter fik han en grundig landbrugsuddannelse på Dalum Landbrugsskole.
Det var
hjemmet og gården, der var hans udgangspunkt, men samtidig beklædte han en lang række tillidshverv, der krævede megen fravær fra hjem og bedrift.

De nationale, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Sønderjylland optog ham stærkt, og han blev tidligt allerede fra 1927 formand for Broagerlands Ungdomsog Idrætsforening, og bestyrelsesmedlem i flere lokale foreninger, bl.a. D.S.K. (Danske Sønderjyske Krigsdeltagere).

195056 var han formand for Grænseforeningen for Sønderborg AmtPeter Tychsen blev gift med Cathrine,
f
ødt Jacobsen, med hvem han fik tre børn.

Han var stærkt engageret i samfundsmæssige spørgsmål.
1946
60 var han medlem af Broager Sogneråd.
1962
70 blev han medlem af Sønderborg Amtsråd for partiet Venstre. Samtidig beklædte han ledende poster i partiet.

1945 71 var han medlem af bestyrelsen og formand for Broager Spare og Laanekasse.
1949 70 var han formand for Landvæsensnævnet.
1943 74 var han blandt andre bestyrelsesposter medlem af og formand for Sønderborg og Aabenraa amters elektricitetsforsyning.

De mange engagementer tog udgangspunkt i Peter Tychsen‘s medmenneskelige livssyn.
11970 blev han dekoreret med ridderkorset for sine mange fortjenester.
11968 overdrog Peter Tychsen Krammark til sin søn, Tøge Tychsen.

Karen og Tøge Tychsen har en datter, og det er endnu ikke helt afgjort, om hun vil videreføre landbruget.

__________________________________________

Provst Harald Rohleder
Sognepræst i Broager
i vestre kirkesogn 1932 1957
Født 13.12. 1887 i Kregme, Frederiksværk
Død 6.1. 1973 i Sønderborg
1907 Student fra Frederiksborg statsskole
1913 Cand teol. Ansat som hjælpesekretær ved Københavns Kirkefond

1914 ordineret medhjælper
i VonsildDalby kirkesogn
1918 indsat som sognepræst i Mårum

1932
den 13.1. indsat som sognepræst i Broager kirkesogns vestre distrikt, der bl.a. omfattede Egernsund og Skodsbøl.

1942 29.5. udnævnt til provst i Sønderborg Provsti
1957 21.12. tager sin afsked 70 år gammel

Pastor Harald Rohleder var
i årene 1918 – 32 sognepræst i Mårum Sogn, hvor der lå store teglværker. Han var meget afholdt og respekteret for sin store sociale indsats. Han havde lagt et stort arbejde i KFUM og K i Nordsjælland. Forinden havde han været medhjælper Vonsild, og her fik han kendskab til de sønderjyske forhold. Det lagde kimen til en levende interesse for genforeningsarbejdet.

Pastor Rohleder blev indsat som sognepræst i byens vestre del, der bl.a. omfattede byerne Smøl, Skodsbøl og Egernsund, men med bopæl i den nu nedlagte præstegård i Storegade 1., den bygning, der nu fungerer som sognegård.

Præsten kom til Broager midt i en krise med høj arbejdsløshed og dermed også stor fattigdom.
Det var især i de områder af sognet, hvor der var mange teglværker.

Der var virkelig mange, der led nød, til gengæld var der også mange, der forsøgte at
hjælpe med at uddele mad , skaffe børnetøj og lignende humanitære foranstaltninger.

En af de mange, der gjorde et stort uegennyttigt arbejde, var fru Cathrine Petersen, kaldet Didde. Hun var formand for Egernsund velgørende Husmoderforening. Det var de forhold, der mødte pastor Rohleder. Med sit stærke, sociale menneskesyn han lagde aldrig skjul på sin tilknytning til Socialdemokratiet gik han hurtigt ind i hjælpearbejdet.

Pastoren blev hurtigt meget afholdt, hvilket følgende lille, søde historie vidner om.
Der skulle afholdes folketingsvalg, og den lille, rare kone fik besøg af en af sine partifæller. Nu husker du jo nok at stemme på vores partisagde partifællen.
Nej, denne gang stemmer jeg på Socialdemokratiet, det har den rare pastor Rohleder sagt, at det var det bedste for mig, så derfor stemmer jeg nu på det parti, pastoren tilhører.

Pastor Rohleder udførte også et stort arbejde Sønderjysk Hjælpefond, hvor han arbejdede sammen med daværende Kronprinsesse Ingrid og folketingsmedlem I.P.NielsenDe gte i høj grad at lindre den nød, der var dengang omkring årene 1930.

Pastor Rohleder var med til at oprette en dansk folkebørnehave i Egernsund i 1936. Det var den første i Broager Kommune.

Den største og mest skelsættende begivenhed var dog oprettelsen af Egernsund kirkesognDer havde hidtil kun været ét kirkesogn på halvøen Broagerland, ganske vist med to kirkebetjeninger, hvor der siden 1634 har været to præster bosat i BroagerEgernsund var i 1700 tallet et lille færgeleje.

I 1740´erne begyndte teglværkerne og små– skibssejladsen. Der kom i slutningen af 1800 tallet tilflyttere fra Ærø, og fra Tyskland og Polen, som fik arbejde på teglværkerne. I 1907-9 blev der bygget et kapel i Egernsund.

Færgelejet var blevet en by på størrelse med Broager. Kapellet var tegnet af arkitekt Dr.Richard Dethlefsen, som var søn af en teglværksejer i EgernsundHan var professor ved universitetet i Konigsberg. Kapellet blev ved kongelig resulotion indviet til sognekirke den 10.9.1959.

Den 29.5
.1942 var pastor Harald Rohleder blevet udnævnt til provst i Sønderborg Provsti.
Hans virke som præst har været til gavn såvel på det menneskelige som på det sociale plan.

Han har efterlevet det grundtvigske principMenneske først, siden krist

______________________________________

Skoleinspektør Carl Jensen
Den første, danske lærer efter genforeningen

Født 13.12.1892 i Bredsten
Død 18.08.1953 i Broager.

1920 – 46 lærer ved Broager skole 1929 – 47 formand for Broagerlands Ung­doms og Idrætsforening (fra 1937 BUI)

1933 Formand for Dansk Samfund

1946 – 53 skoleinspektør på Broager skole 1941 med initiativtager til oprettelsen af Den Danske Folkebørnehave i Broager

1940 – 53 Formand for Broager Biograf

1947 – 53 Formand for Broager sogns For­samlingsgård.

Carl Peter Johan Jensen, som i Broager var kendt som Carl Jensen, var land­mandssøn. Han var den næstyngste af en børneflok på 6. Allerede i skolen blev hans interesse for historie – særlig den sønderjyske – vakt. Efter syv års skole­gang søgte han som 16- årig til Sønderjyl­land, hvor han tjente på gårde i Terkels- bøl og Rinkenæs.

Efter et ophold på Ryslinge Højskole tog han på Jelling Seminarium, hvor han fik sin afgangseksamen i 1918.

Carl Jensen var først lærer ved Vester Vedsted Efterskole og Møgeltønder sko­le, hvorefter han i 1920 blev ansat ved Broager skole som vikar, og et halvt år se­nere blev han fastansat som lærer.

Den 1.april 1946 blev han overlærer, en ti­tel, der ifølge ny lov blev erstattet af titlen skoleinspektør, og som sådan virkede han til sin død i 1953.

Carl Jensen var formand for Broager­lands Ungdoms- og Idrætsforening fra 1929 -1947.1 forsommeren 1944 følte Carl Jensen sig nødsaget til at søge ukendt op­holdssted, og han fik senere på året mu­lighed for at komme med en fiskerbåd til Sverige, hvor han opholdt sig og bl.a. var lærer på Fristad Folkehøjskole. Hjemvendt til Broager efter krigen var han initiativtager til et samarbejde mel­lem Broager skole og Fristad Folkehøj­skole med gensidige, årlige besøg.

Som skoleinspektør lagde Carl Jensen stor vægt på forældresamarbejdet, og han indførte klasseforældremøder.På 6. og 7. klasses forældremøderne var emnet erhversvejledning.

På Broager skole lagde man allerede i slutningen af 1940’erne vægt på betyd­ningen af at oplyse forældre og elever om problemerne ved valg af uddannelse. På Carl Jensens initiativ blev Forældrefore­ningen dannet i 1950.

Den 13. december 1952 – på 60-års fød­selsdagen – oprettede skoleinspektør Carl Jensen og hustru et legat, af hvis midler der hvert år skulle uddeles præmier til elever i Broager Centralskole. Skoleinspektøren nåede ikke at se den store skoleudvidelse afsluttet i 1954.

I 1953 blev han ramt af en alvorlig syg­dom og døde 18.august 1953.
__________________________________________

August Korse
Københavneren der skrev Broagerlands lokalhistorie
F
ødt 3.1. 1901 i København
Død 4. 2.
1975 i Broager

August Christian Korse gik i skole København, hvor han tog realeksamen.
Efter endt seminarieuddannelse i 1922 blev han læ
rer forskellige steder, bl.a. Rungsted.

I 1929 købte August Korse Broager realskole. Den lå ved det lille torv, hvor Østergade går over i Storegade. Den blev ført som kostog realskole med 30 elever fra alle egne af landet.

I 1938 solgte han skolen til lærerparret Ellen og Willy Jager. 11950 overtog Broager kommunale skolevæsen lokalerne, som årenes løb blev overflødige som skolelokaler, hvorefter der blev indrettet et bibliotek og et par kommunale lejlighederindtil ejendommen i 1976 blev brudt ned til fordel for de nuværende pensionistboliger.

Efter salget af realskolen blev August Korse forretningsfører for Jydsk Lytterforening, referent for Flensborg Avis og Dybbøl Posten samt agent i kontorartikler. Han var også musiker ved fester og havde job ved Broue Bio, og var en årrække forretningsfører ved Broager vandværk.

Under krigen var han en munter og inspirerende dilettantinstruktør i ungdomsforeningen. Som avisreferent kom han ud til utallige generalforsamlinger og møder, og det gjorde ham til en kendt person på hele Broagerland.

I mange år var han bibliotekar på Broager bibliotek, bistået af sin norske hustru Ragna.
Han var desuden et ivrigt medlem af frimurerlogen
.

August Korse er mest kendt og husket for sin indsats på det lokalhistoriske område. Han var i en del år bestyrelsesmedlem i Historisk Samfund for Als og Sundeved. Han har indsamlet et enormt materiale med oplysninger om egnsslægtsog rdhistorie på Broagerland og skrevet en artikel om teglværkernes og møllernes historie på Broagerland.

Det arbejde, der betød mest for ham selv, var Broagerlands Historie. Værket begyndte at udkomme i 1945. Det består udover 2 særhæfter af 6 hefter om ejendomshistorie vedrørende byerne Skeide, Dynt og Gammelgab.

Det var meget bredt anlagt og standsede i ca. 1950 på grund af de stigende priser på papir og tryk. På Lokalhistorisk Arkiv i Broager bliver det meget benyttet af besøgende, der forsker i deres slægt.

_____________________________________________________


Teglværksejer Christian Hollensen
Cathrinesminde Teglværk
Ridder af Dannebrog
Sognerådsformand 1925 – 1929
F
ødt 3.10.1874 i Emiliedal ved Århus
D
ød 27.4.1943 i Mølmark

Christian Hollensen blev født i Emiliedal ved Århus, hvor hans far, Andreas Hollensen var teglværksejer.

I 189798 studerede Christian Hollensen teglværksindustri i Laubau i Schlesien.

Han var på efterskole (Kolts efterskole ved Århus)
1880 flyttede forældrene til
Cathrinesminde
1898 99 på Ollerup Højskole.
1905 overtog han Cathrinesminde
1915
18 deltog han i 1.Verdenskrig, hvor han kæmpede ved østfronten
1920 22 formand for sogneudvalget for Broagerland
1922
29 medlem af Broager sogneråd
1925
– 29 sognerådsformand

1928 43 medlem af Sønderborg Amtsråd for venstre
1919
36 formand for De Forenede Teglværker
1909
13 medlem af Tilsynsrådet for Broager Spareog Laanekasse
1913
43 formand for Broager Spareog Laanekasse

Endvidere var han medlem af:
Den Sønderjyske Erhvervskommision,
Skolerådet for S
ønderborg Amt og tillidsmand i Landeværnet.
Christian Hollensens forældre fik ikke 
mange år på Cathrinesminde teglværk.
Faderen de i 1892 i en alder af kun 50 år, og moderen døde i 1904.

Christian Hollensen blev i en alder af 18 år landmand og teglværksejerHan havde fem brødre og en søster, som havde et forbilledligt sammenhold.

I 1905 overtog han ledelsen af Cathrinesminde.

I 1919 blev han gift med Ingeborg Andresen, Røjhus, med hvem han fik datteren MargretheIngeborg Hollensen døde i 1927, og Christian Hollensen giftede sig ikke igen.

Han tog sig meget af sine søskende og deres familie, og han blev betragtet som slægtens overhoved.

Christian Hollensen blev kun 68 år gammel.

Hans sindelag beskrives bedst af hans samtidige, bl.a. I.P. Nielsen, som ved Christians Hollensens død i 1943 skriver:
“… 
Chr.Hollensen var en retlinet Personlighed, der altid gte at gøre Ret og Skel
til alle Sider. Han havde
sine Standpunkter, politiskkommunalt og i andre Henseender, men han kunde altid se Berettigelsen i andres Synspunkter og var villig til at erkende denne. Derfor hvilede der altid en Forståelsens Aand over Hollensens Virke. Hertil kom et meget vindende Væsen parret med et lyst Syn Livet og dets mange ForekomsterChr. Hollensen var en god dansk Mand.
Han
var rigtigt en af vore egne
________________________________________________________________
Friedrich Petersen, sen.
Oprettede F. Petersen Maskinfabrik i Smøl
F
ødt 28. 9. 1899 i Smøl
D
ød 24. 3. 1969 i Smø
l

Friedrich
Petersen blev udlært som maskinbygger dels i Sønderborg og dels i Smøl. Derefter blev han videreuddannet til ingeniør i Zwickau Tyskland med afgangseksamen i 1924.

Han deltog i krigen 1914 18 i landstormkorpset. Herfor udmærkedes han med Æreskorset for Frontkæmpere.

I 1924 overtog han det daværende maskinbyggerværksted i Smøl efter sine to brødre. Der produceredes landbrugsmaskiner, som f.eks. hakkelsesmaskiner, kunstgødningsspredere, græsslåmaskiner, kageknusere med dertil hørende reparationsværksted.

Til værkstedet var der knyttet savværk og udlejning af damplokomobiler med dertil hørende tærskeværk.
Under landbrugskrisen i 1920erne så Fr.Petersen en større fremtid i at levere maskiner til teglværkerne. Samtidig kunne der skabes mulighed for værksted til vedligeholdelse og reparation.

Det var en svær tid, men Fr. Petersen havde fået opfindsomhed i arv fra sine forfædre og var i stand til at løse mange opgaver.

Efter nogle vanskelige år før og under 2verdenskrig startede han fabrikation og reparation af maskiner til teglindustrien. Under 2.verdenskrig fabrikerede han gasgeneratorer til biler og stationære dieselmotorer.
Han fremstillede også skinnetraktorer.

Efter krigen optog man produktionen af teglværksmaskiner, idet de tyske fabrikker ikke var leveringsdygtige. Spandegravemaskiner, automatiske fyringsanlæg, beschickere, foræltere og transportvogne blev sat i produktion.

Fr. Petersen var lidt af en opfinder. I 1961 tegnede og konstruerede han en blødstensmaskine, som han satte produktion. Det var en maskine, der kunne fremstille håndstrøgne sten. Den blev en stor eksportartikel og gjorde Fr.Petersen kendt langt ud over landets grænser.

Virksomheden voksede og mange lærlinge, som fik deres uddannelse hos Fr. Petersen, kan berette om en dygtig og energisk, streng men retfærdig læremesterFr.Petersen var 7. generation i rækken af de såkaldte smede i Smøl. Den første smed var Christian Andreas Petersenfødt 1811.

I syv generationer fulgte familien Petersen med tiden
og udviklingen. De tilpassede sig og skabte fornyelse og opnåede derved at kombinere gamle håndværkstraditioner med den tekniske udvikling.
Derved er der skabt historie
i lige linje fra smedeværksted til fabrik.

Efter Friedrich Petersens død i 1969 overtog hans søn, Christian Frederik Petersen, født 10.7.1939 virksomhedenHan byggede nye kontorlokaler, tegnestue, og udvidede eksportmarkedet, og antallet af medarbejdere steg. Han var en energisk og fremsynet leder.

I 1975 døde han i en alder af kun 39 år, og han blev således 8. og sidste generation. Fr. Petersens Maskinfabrik af 1978 A/S fremstår i dag, som den blev udbygget af fabrikant Christian Frederik Petersen.

Navnet Fr.Petersens Maskinfabrik er bibeholdt, og maskinfabrikken føres videre som aktieselskab.